Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- FJERDE TIDSRUM: NORGES GJENOPREISNINGS TID
- II. NORGE MED FRI FORFATNING OG SELVSTÆNDIGHED FORENET MED SVERIGE
- K. Carl den 3die Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
| K. Carl den 3die Johan. |
Storthingshandlinger. Grundloven forsvares. Rigets Opkomst.
17de Mai. |
Den gamle Carl var hengangen til sine Fædre ste Febr. 1818.
En ny Kongeslægt opsteg med Carl Johan paa Nordens forenede
Throner. Hans Kroning i Throndhjems Domkirke 18de Septbr.
s. A. virkede velgjørende paa Stemningen. Til Folkets Masse
trængte Glæden over denne Selvstændighedens Triumf, hvor
Kongen, idet han besvor Forfatningen, og Folket, idet det rakte
ham Hakonernes Krone, gjensidigt hyldede hinanden. Den
politiske Splid og Mistro stilnede af, men kun forat give Plads for
høilydte Skrig over Regjeringens Mangel paa Sparsomhed og
kostbare Foretagender, medens man havde nok med at bære
Udgivterne til Banken. Især paadrog Sjøanlæget paa Horten sig
Daddel; og under Grev Wedels Finanzbestyrelse, der bevirkede
ham sat under en Rigsret af Storthinget 1821, som dog havde
Frikjendelse tilfølge, maatte man gribe til det ødelæggende
udenlandske Laan af 1820. I Armoden og det lidet Hensyn, man
syntes der toges dertil, laae nok ogsaa Roden til en
Almubevægelse paa Oplandet 1818, endskjøndt man troede at skimte
forfatningsstridige Hensigter og svenske Rænker derunder. Samme
Aar gav Storthinget Høiesteret en fast Ordning; en ny Matricul
anordnedes; og i 1821 ophævede det Adelen for Ettertiden ved
en Beslutning, som uforandret var gaaen igjennem paa 3 Thing,
saa Kongens Sanction, som dog paafulgte, ikke behøvedes. Med
mere Høimod end Retfærd vedtog dette mærkværdige Storthing
at deeltage med 3 Millioner i Danmarks Statsgjeld, somom
Forpligtelsen hertil, der af Sverig var vedgaaen ved Kielertractaten
paa Norges Vegne, uden at spørge om eller at kunne raade for
dettes Samtykke, kunde være forpligtende, og somom Norge ikke
havde betalt nok med 400aarig ødelæggende Afhængighed, med
Krigsopoffrelser, sit Sølv og Blod og sine Embeders Besættelse
af Danske, med 8 Provindser, eller somom Regnskab nogensinde
tilfyldest var afgivet for den norske Statsformue og dens
Overskuds Henflyden i den danske. Regjeringen anvendte alt for at
drive en saadan Beslutning igjennem. De Kampe, Spørgsmaalet
herom og om Adelen afstedkom, havde, uden Hensyn til
Udfaldet, samme velgjørende Indflydelse paa det constitutionelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:10 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-2/0088.html
