Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - FJERDE TIDSRUM: NORGES GJENOPREISNINGS TID - II. NORGE MED FRI FORFATNING OG SELVSTÆNDIGHED FORENET MED SVERIGE - K. Carl den 3die Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen VIII. 75
Liv som Stormen paa Træerne, hvis Safter den sætter i Bevæ
gelse. Lignende Virkning udenfor Thinget havde det, at 3000
svenske Tropper, medens Gjeldssagen behandledes, indtraf med
Skudvæbning som til et Feldttog i en Lystleir ved Christiania,
medens en svensk Flaade lagde sig derudenfor. Den patriotiske
Nidkjærhed undlod ikke at lægge en, Friheden farlig Betydning
heri, og at betegne en russisk Gesandt, der ilsomt indtraf, som
Thordenaflederen. Skjøndt ingen egentlig Opposition uddannede
sig paa dette Storthing ligesaalidt som paa noget andet, beteg
nedes og betegnede Endeel sig dog skarpt som ufri- eller konge
lig-sindede, og skarpest mellem dem da den fra Rigsforsamlingen
udmærkede Falsen, hvis Talenter og tidligere Fortienester kun
hvæssede Forbittrelsen over hans senere Færd. Forgjæves an
strengede han sig for at redde mere af Odelsretten end reddet
blev i Lov af 26de Juni 1821. Denne og en senere noget for
andret Lov om det beneficerede Godses Salg samt en af 17de Au
gust om Jords og Skogs Udskiftning ere forøvrigt at mærke ved
dette Storthing. Odelsretten, oprunden i Rydningsoldet, da en
stærkere Eiendomsret frakjøbtes den herreløse Natur ved Sved
og et Arbeide, der kun kunde falde Æten tilgode, havde forlængst
udtømt sine Velgjerninger ved at sætte Magthåveres Godsudvi
delser en Grændse. Forsaavidt den indskrænkedes, maatte den
vige for det almindelige Eiendomsprincip, hvorpaa ethvert Sam
fund er grundet.
Storthinget 1824, hvorved Constitutions-Committeens Formand
Christian Krogh forevigede sig, forkastede en Række kongelige
Forslag til Forandringer i Grundloven, hvoriblandt det, der gik
ud paa at indrømme Kongen übetinget Forkastelsesret (absolut
Veto) var det vigtigste og farligste. Grundlovens Urørlighed blev
Grundsætning. En mindre liberal Aand udtalte sig i Lov af 20de
Juli 1824 om Forligelsesvæsenet ; ligesom og Brændeviinsloven af
4de Aug. 1827 og en Veilov antages at være mindre fuldkomne.
Det overordentlige Storthing 1828 gav en Ansvarlighedslov for
Statsraaderne m. fl. samt en Valglov af 24de Juni s. A. ; og Thin
get af 1830 en Sportellov af 13de Sept. Det forkastede efter
levende Modkamp det kgl. Forslag til Forandring i Grundlovens
§ 14; men viste igjen den neppe nokbetænkte Artighed at lade
Toldbeslutningen sanctionere som Lov.
En üblu Benyttelse af en sportelløs Tid, Budgettets stadige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
