Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Erik Blodøxe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Skjebne, som forhen havde været det hele Northumberlands,
den at vorde trætte Vikinger priisgiven som en Hvileplads, der
dog oftest maatte erobres. Da Snorre skildrer Slaget som sær
deles vedholdende, stort og skarpt, tillæggende, at Engelskm
ændene regne det for et af de største og skarpeste, de have
holdet med Nordmænd eller Danske;" da det ei er rimeligt, at
Erik og hans Vikinger alene kan have givet den engelske Hær
saameget Dagen over indtil Aftenen at bestille; og da Engelsk
mændenes Hær siges at have været Landstorm, og at have
styrtet sig i Døden, nøiende sig med at Seieren dog til Slutning
vilde blive den utrættelige og uudtømmelige Mængdes : saa giver
dette god Grund til at antage, at den norske Befolkning ogsaa
ved Eriks andet Besøg har gjort Partie med ham, eller rettere
betragtet ham som den, der forfegtede dens Sag imod den tal
rigere saxiske, og at dette Slag egentlig har været en Folkekamp,
en imellem Northumberlands sachsiske og norske Befolkning. Neppe
feiler man i at indrømme Nordmændene fortrinsviis for Danskerne
Omraade i dette Landskab, ligesom Disse fremfor hine sydligere
i Landet langs Lincolns Kyster. Men omendskjøndt disse meget
vel gjorde Forskjel paa hinanden indbyrdes, gjorde dog Angel
saxerne i England det ingenlunde. I Kampen mod de franske
Normanner kaldte de derfor Norske og Danske ifleng til Hjælp,
og imod den fælles Fiende forenedes de endnu ikke i hverandre
smeltede norske, danske og angelsaxiske Racer.
Thierry siger i denne Henseende: En Skare saxiske Flygt
ninger talede sit Lands Sag (1069) for de nordlige Folkeslag,
heftigen anraabende dem om at bekrige Normannerne, som
undertrykkede et Folk af den store teutoniske Familie efter at
have dræbt dets Konge, en Nærbeslægtet af flere af Nordens
Høvdinger." Da denne Saxernes faldne Konge er Harald God
vinsøn, som 1066 tilføiede Nordmændene Nederlaget under Yorks
Mure og Tabet af K. Harald Haardraade, menes under disse
peuples septentrionaux," som den Gang anraabtes, neppe det
norske Folk, hvor en Søn af den faldne Helt sad paa Thronen,
og hvis Såar endnu vare for ømme. Thierry beretter og, at kun
K. Swen af Danmark fulgte Opfordringen, idet han lod Osbeorn
(Esbern) lægge sig med en Flaade i Floden Humber, hvor Be
folkningen i de omboende Landskaber strax reiste sig imod
Normannerne, og hævdede Uafhængigheden indtil Wilhelm den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
