Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Olaf Kyrre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Harold 1 Derimod havde Danmarks Konge Knut, Stuens Søn,
Felttogets Ophavsmand og Udrustningens Høistbefalende, et fuld
stændigt Begreb om den Revolution, som var foregaaen i Eng
land ved den normanniske Erobring, og det var med Kjendskab
dertil, (seiemment quil allait &c.) at han vilde hjælpe de Over
vundne mod Overvinderne."
Anmærkning.
Uden at hente Grunden fra Olaf Kyrres fredsæle Charakteer,
hvis Redelighed tillige skulde forbyde ham, imod det efter Slaget
ved Standfordbridge besvorne Forlig med den angelsaxiske Seier
herre, i et Felttog at hevne Nederlaget og Faderens Død paa
Angelsaxerne, gives der Vægt nok i den af Thierry paapegede
Omstændighed, at den Danske Konge, som Øverstbefalende og
Søn af den Kong Swen, som før havde hjulpet Angelsaxerne,
var nøie bekjendt med de forandrede Forhold i England, til at
antage, at vor Olafs Rustninger ikke, som Snorre og Falsen ville,
skede forat hevne, men forat hjælpe, ikke imod, men for Engelsk
mændene. Den Omstændighed, at Olaf selv ikke fulgte med sin
Hjælpeflaade, understøtter ogsaa den Mening, at Hensigten der
med var denne, og ikke den af Snorre angivne. Efter de Tiders
Mening kunde ingen Anden end Sønnen hevne Faderen tilfulde
og med al Ære. Hevn for Nederlaget var derimod en National
sag, og Eystein den 2den Haraldssøns Udsigende efter sit Plyndre
tog paa Skotland og England nær 100 Aar derefter synes at vise,
at den ei var gaaen i Glemme. Alligevel er det, tyve Aar efter
Normannernes Erobring, urimeligt at antage, at selve Olafs Mand
skab skulde være uvidende om, hvilke Fiender det skulde be
stride. Mindre Grund er der da til at troe, at den norske Konge,
den danske Konges fortrolige Ven og Frænde, skulde vente at
faae med sin Faders Banemænd som Fiender at bestille ; og være,
som Thierry antyder, et blot Redskab i den bedre kyndige danske
Konges Haand. Vi bør, da vi have saamegen Grund til at antage
det Modsatte, og at der ikke skulde hevnes hvad Uret Danske
og Norske var vederfaret af de Engelske," tillægge vor gode
Olaf det Træk af Ædelsind, at han virkelig ilede sine under
1 Snorres Heimskringla. Tom. 2, Pag. 186. Thierry.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
