Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
ordnedes til et meget indskrænket Kongedom, Folket at føle sig
selvstændigt lige livligen i Fred som Krig. Denne Nationalaand,
vak om Friheden som Ørnen om sin Yngel, omhyggelig om Na
tionalæren som Den der bestandig pudser sit Klenod, taaler
ligelidet af den medforbundne Stat som af hvilken anden. Den
blusser vel, men slukkes ikke med Baunerne. Den tændes ikke
med dem, men tænder dem. Freden inddysser ikke den, men
den gjør Freden tryg. Den gløder ikke alene hos de mere Op
lyste, hos Faae, hos dem den opblomstrende Stat nedryster sine
Velgjerninger rigest over. Den findes hos Alle. Det maatte
være et Ribunghjerte, som manglede den. Den gjennemtrænger
Samfundet, forener dets Classer, meddeler alle Broder- og Med
borgernavnet, betegner det gjenfødte Norge — thi den og Fri
heden er det som er gjenfødt og alt med dem — og er Forfat
ningens Livsaande, Thronens Værn og Frihedens Styrke. Nærmere
er ikke Trefargerne parrede med vort Flag, end den er med
Nationalæren. Denne staaer særligen under Almeenaandens,
Nationalitetsfølelsens, Nordmannafolkeaandens Beskyttelse. De
leve og døe med hinanden. Ingen Nordmand tør fornægte den,
Den udgjør den Liighed, der kan forenes med Friheden, og som
vi tiljuble i vore Sange. Den elsker det gjenfødte Norges tre
fargede Flag og intet andet end dette. Det er Den, som lader
alle Hjerter røres af en Samfølelse, naar Nationalsangene tone,
naar der istemmes For Norge, Kjæmpers Fødeland." Fandtes
denne Aand ikke, skulde disse forstumme. Men naar Glæden
bryder frem ved Stormandens Bord, naar den simplere Gjæst,
iførstningen maaskee blændet ved det prunkende Antræk, frem
med Tone har indført, har overtydet sig om at han ikke sidder
ved den Konges Bord hvor Alt var Guld — da bryder ogsaa
hiin Følelse frem i Nationalsange. Boer jeg paa det høje Fjeld"
lyder, og Statsraaden forflyttes af sin Indbildningskraft did eller
paa Stranden mellem de rullende Bølger." Tanken iklæder ham
den nationale Dragt — han længes efter Bondens Syssler og Ro
— han hører en hjemlig Bjerk suse og Lurene og Vækkerne i
Lien eller seer sig under et jagende Seil. Det er Nationalaanden,
som farer tonende over disse søde Samstrænge. Det er den,
ikke Fugtelfrygten, som farer klingende gjennem Geledet i den
punctlige Vaabenøvelse — denne som er bleven til en Kappeleeg,
da Nationalaanden under sin store Skabelse, udstrakte Værne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
