Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale til Forfædrenes Minde". 109
kommer tilbage som et Echo. Mange af de herligste Bedrivter
udførtes af onde Mænd, siges der. Hvilke Bedrivter? Krigens?
I Blod kan Bjørnen staae til Bringen. Det blotte Nederlag er
ikke den herligste Bedrivt. Retfærdighed ved Sagen, der strides
for, er det alene som i Kamp ophøier Mennesket over det ri
vende Dyr. Det er Dyderne, som under Kamp aabenbare sig
ligesom de fagre Fugle der efter det gamle Sagn sværme om i
Folgefondens Snehvirvler, der kunne gjøre den herlig. Og det
er ikke den sande Prøvesteen, at vi beundre og forfærdes, men
at vi ogsaa maae elske. Forfærdende beundre vi Håkon Jarl i
den blodige Stavn under det 3 Dages Slag, blussende af Harme,
bleg af religiøs Rædsel i Haglstormilingen, hvormed han troede
himmelske Kræfter kom ham tilhjælp, efter det frygtelige Offer;
men Erik Jarl der kjæmpede roligen de 3 Rædselsdage ud, rolig
mens Seiren drejede sig om Fløjen paa hans Skib under Ilingerne,
og som ærede sine tappre Fiender og gav dem Naade — hans
Bedrift er den herligste — han er den rette Hjørungavaags Helt,
thi ham maa vi ogsaa elske som vi beundre.
Lidenskaberne vare stærke i de gamle Fædre. Der kom ikke
alene velgjørende Varme af disse Flammer, men stundom og
Røg, der skumlede mangt et Helteskjold til. Men Dyderne jeg
nævnte — visselig, Sagaen taler — de havde Borgerret og Ind
fødsret i det gamle Norge: mange huuslige Dyder — ikke alene
Gjæstfrihedens, der boede under hvert Tag — Menneskekjerlig
hedens, der lettede Trællestandens Kaar og frigav den før i
andre Lande — Sands for Saga og Skjaldskab indflettede sig
forskjønnende deri; og som Guldringen Perlerne, omgaves og
fastholdtes de alle af en Nationalaand til et Nationalsmykke, som
vi have Vidnesbyrd om at Verden ansaae med Beundring, og som
tindrer over Gravene.
Vi kjende dem alle; thi end er ikke Sagaen glemt omkring
Eidsevjuathing. Og det mindsker ikke Følelsen af Forfædrenes
Hæder, at Kraftens Overmaal udtømte sig altjevnt i Kamp; at
Ærgjerrigheden greb efter Nordens herligste Krone, at Borger
krigen jog ogsaa over disse Sletter, hvor den stupede og sluk
kede en af sine sidste og fæleste Fakler i Vorma at vi mindes, at vi
staae netop paa de sidste Ribungers Grave. Den barske Tid er
nedbrændt; — de ædle Metaller ligge tilbage. Lad ingen fræk
Aande blæse i Asken! ingen overmodig Haand søge at rokke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
