Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
1 Cor. 4 C 1 V.
Huusholderc over Guds hemmelige Ting? Guds hemmelige
Ting? Præsten i sit Purpur er det ikke alene; — ogsaa os alle
ere mange Guds hemmelige Ting anbetroede: baade de fælleds
Religionens og Menneskehjertets særegne: Salighedshemmelig
hederne, som nedlagdes deri skjulte som Sædekornet, der dog
indeslutter det prægtige Træ, den glimrende Plante i sin lille
sorgløse Skal, og aabenbarede sig kun for Gud og for dem, der
ligeledes begavedes. Eller dæmrer der ikke en sød Hemmelig,
hed imellem Menneskehjertet og Gud i det Øje hvormed den
Barmhjertige vender sig bort fra den lindrede Nød, fra sin
Gjerning, at den ikke skal smigre ham? Og i Stefanens Blik,
naar Steendyngen høiner sig? Paa den Retskafnes Pande, naar
selve Miskjendelsen forgjæves eggede ham, og han trækker sig
tilbage med sin Dyd i sin eensomme Krog? Tilvisse, det var
ilde, om vi ikke vedgik Alle at have saadanne Hemmeligheder,
fast vi ikke ville udtale dem og ikke kunne det uden at berøve
dem den bedste Deel af deres Fryd. Men hine fælleds? De
ere fælleds for at de skulle meddeles. De tiltage i Dyrbarhed
derved. De ere Hemmeligheder i den Forstand, at de aabne os
Guds Væsens Dybheder og lære os at elske den forfærdelige
Alretfærdighed, for hvis Aasyn Synderen som Fnugget i Flam
men forsvinder — forsvinder for at optages af Alkjærligheden,
Men mellem hine fælleds Guds Hemmeligheder lader os med
dele hverandre, Christi elskelige Venner, den herligste: at vor
forevigede Frelser, hvis Spoer ikke fandtes paa Bjerget, dog er
over os, med Os, med Sine fra Daaben og indtil Verdens Ende.
Lader os ikke glemme dette ! Hvor skræksomt for den Onde —
Intet er trøstigere og frydfuldere for den Gode end Tanken, at
en høiere Verden omgiver ham, at han kun er blind en Tid for
dens Straaler. Og nu, at det Høieste dog overalt vogter paa
vore Skridt, og lader Intet af hvad der rører sig paa Hjerternes
Dyb undgaae sig? Elskelige, skulle vi forfærdes? Med en saa
dan Frygt maatte vi heller forfærdes over at vi bare Navn af
Christne og dog kjendte saalidet til Ham, der græd over Synder
staden og ikke dømte Synderinden. Han er ikke over os for at
nedknuge os om vi falde, ikke med os for at tordne os Bebrei
delser i Ørene. Han er med os for at tale venligen med os ved
Dagen i det lyse Tempel, ved Natten paa vort enlige Sted som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
