- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 /
119

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nicodemus, ja for at tale venligen med os endog da naar vort
eget Hjerte skjælder paa os; og først efterat dette har hørt op
med at kunne bebreide, tier den kjærlige Røst.
Saaledes er der visselig intet frygteligt i at den Helligste er
med Os — Han, der kjendte Menneskenes Svaghed saa vel, der
ynkedes over de Forblindede og som bad for sine Fiender me
dens de gjennemborte ham. — Dette er en af de Guds Hemme
ligheder, som ere os betroede, at vi vide det om de Forevigedes
Liv, at de iagttage Følgerne af sit Virke, at de see Høsten af
sin Sæd. Forsoneren da, for hvis Blik Tiden ingen Skranke
har, han veed, mens vi bedrøves over at Menneskeheden i de
lange Aarhundreder ikke har gjort sig bedre Nytte af hans For
tjenester — han veed, at den ikke har vidst at gjøre sig den
bedre tilnytte — han øiner Enden, hvor vi kun see Ledene —
og naar han seer alle disse Velgjerninger som dog ere tilfyldte
Menneskeheden af hans Fortjeneste og som, i større Sedelighed,
Frihed, Oplysning, Menneskekjærlighed og al menneskelig Ud
dannelse ligesom lysende Grene udskyde sig over hans Kors
over Jorden . . o! da mindes han ikke, at dette tyngede at
Vunderne gik ind til Margen, da er dette en herlig Deel af hans
Salighed, da er hans Erindring Sejer, og sejrende gjentager han
«visselig der skal vorde een Hjord og een Hyrde!" og han op
giver os ikke, fordi vi endnu ikke ere fuldkomne og Værket end
ikke fuldbyrdet, men han er med dette, der fuldbyrdes gjennem
os, saalangt vi leve i Tiden, med os alle Dage indtil Enden.

Elskelige — denne Guds Hemmelighed kunne vi ikke give
Slip paa. Tiden har stadfæstet den. Gjennem de stridende
Kirkers Larm og gjensidige Forbandelser lød altid den sande
Menigheds Broderhilsener, tonede altid fra Land til Land den
søde Hemmelighed: Forløseren er med Os." — Saa betydnings
løst er dette ikke, at den bethlehemske Krybbe har opløftet sig
til alle disse Christenhedens Kathedraler. Saa ussel er ikke
Menneskeheden, at det skulde være uden Mening, at dens
bedste Nationer samle sig i dem, og tåge Navne derefter.
Dog er i Menneskeaanden, som vi sagde, Hemmeligheden om
Christi Nærværelse, dybere indskreven. Thi deri ligger Troen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-2/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free