Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger, — Oplysnings-skrifter. 179
kjende saaledes fælleds Satser i vore egne og andres Variationer.
Abiriel tiltaler Adam forudsigende i Messias:
Din Tunge Hjertet er, som ejer kun
eet Sprog paa hele Jorderund.
Men Dialecterne i hvert et Bryst
forskjelligt Echo give fra din Røst.
De sukke eens ei, naar du raaber: Ve!
og skralde eens ei, naar du raaber: le!"
Onomatopoiesis er da dybtgrundet i Sprogene og paa engang
deres Overeenstemmende og Skilnende indbyrdes. Det er der
for at de lydbetegnende Ord vende først tilbage hos os for at
fortrænge uduelige og fremmede eller stille sig andre ved Siden.
Formedelst deres Udtryksfuldhed ville Danskerne let forstaae
dem, og Svenskerne have fra Arildsold de fleste af dem, der
kunne gjøre Krav paa Optagelse, saaat dette netop fremmer et
Mellemsprogs Fuldførelse, der liden Forargelse kan vække, men
bevirke Herligheden af at de tre nordgothiske (ikke som en
Modpart vil nordisk-germaniske") Folkeslag dannede eet viden
skabeligt Publikum, der med Lethed benyttede Udbyttet af tre
selvstændige Literaturer.
Nytten heraf kan ikke omtvivles. Men kan ikke Muligheden?
Nei, mistvivle vi end om hvad forenede Aandekræfter kunne
udrette, lade vi end Danomanerne rase: det Ryggestød vi have
i det svenske Sprog, dets Literaturs Indvirken paa os, Oldsprogets
Gjenoplivnen, Almusproget, flere mere Dannedes Bekjendtskab
dertil, de danske Familiers Hendøen og deres Ætlingers For
norskelse, flere og dygtige sandt norske Forfatteres Fremtræden,
en mulig istandbragt Forbindelse imellem de bedste iblandt dem
til Sprogets Uddannelse, Foreningen af fædrelandsksindede lærde
Mænd for Selvbearbeidelsen af egne Oldskrifter, Fædrenelandets
Opblomstren, dets politiske Selvstændigheds Fastnen — alt Dette
dynge vi sammen, og Seirhaabet læner sit Anker til dette Bjerg.
Vilde og maa end Tiden modne denne Seier, saa overlade vi dog
ikke dette til den alene: Vi maae ikke mistvivle om vore Kræfter
ien Kamp af saa høi en Moralitet. Historien, Alstyrelsen igjennem
den, skal ikke ophæve sine Love og gjøre Norge til en Und
tagelse imellem Landene. Thi er den Bemærkning rigtig, at man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
