Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
nem evige Gjentagelser af sine Triller. Paa Grund af denne
Livlighed søges lydbetegnende Ord med Forkjærlighed af Dig
terne, der gjerne sælge en skjøn Omskrivning for det Guld, som
ligger i et udtryksfuldt Ord. Saaledes giver Bygmesteren gjerne
to tilhugne Stene for en naturlig af samme Snit og Størrelse,
baade fordi den er en Sjeldenhed og fordi den meere vil styrke
den Bygning, han har under Hænder. Og i samme Forhold
kunne vi Normænd med Vinding for vort Veltalenhedstempel
betale to Ord, der mangle den lydbetegnende Gehalt for et, der
har den, klang dette end kun i Almuens d. e. Almeenmands
Mund. Sproget i det Hele vilde vinde derved, thi netop efter
Mængden af Udtryksfulde Ord maales dets Livlighed og Kraft
Denne Retning i Optagelsen af Almuord, nemlig fortrinligviis
Valget af onomatopojetica er ogsaa synlig, især hos Wergeland.
Disse Ord ere ogsaa Kjernen og Margen i ethvert Sprog; men
dette maa ogsaa have en overveiende Mængde af Ord, der have
mere med den abstracte Fornuft end med Skjønsandser og Ind
bildningskraften at bestille : — Stammen maa ikke alene staae
der senet og knudret, men formet af talløse Grene, Qviste,
Blommer og 1 Blade til et herligt, Nationer bedækkende Træ 2,
Sprogene begyndte kun med Forsøg paa ved Lyden mere at
skildre end blot at benævne Gjenstandene; men derfor tillader
Sprogenes Udvikling ikke Mennesket at lukke sit Øre for disse
Grundtoner, der netop udtrykke klarest hvad der er alle Tiders
Mennesker nærmest, og som derfor fremkaldte dem først, nemlig
Naturgjenstanden, Sindsbevægelserne og Drifterne. Have Be
nævnelser heraf end ligesaaliden udvortes Lighed med hinanden
i aldeles forskjellige Sprog 3, saa skal dog ofte en indvortes Liig
hed, den samme Stræben efter Lydbetegnelse være umiskjendelig.
Tages Hensyn til et Folks og Lands særegne Beskaffenhed, saa
skal det vel tykkes os, somom deslige Ord ikke vilde kunne
lyde anderledes der, men tillige somom samme Satser vare flere
Folkeslag til Bearbeidelse dicterede ud af eet Sprog. Vi gjen
1 Her faae vi jo, og det ganske naturligt, Ordbladeraslen," som klang saa
unaturlig ?
2 P. E. Muller siger, at en af Aarsagerne til at Sprogene tabe i Kraft er, at
de abstracte Udtryk med Tiden miste deres sandselige Præg. Etymologien kan
dog hjælpe til at gjengive dem noget heraf, saaat de vorde mere prægnante.
8 Som caballus" og «Hingst," boao" og hrøite," fremere" og fnyse.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
