Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 187
hed), Elske og lilraad og Ulværk (Ondskab, ondt Anslag, Udaad),
Nytsame, Skadsame, Frændsame (Nyttighcd, Skadelighed, For
stand, Slægtskab), fredsom, hevnsom.
Disse sidste Ord søge om Borgerrct hos alle Gother. Heller
ikke skal det gjøre vore optagne Almuord Brist, om nogle af
dem ogsaa lyde om Belterne. Men det bør dog ikke forbyde
Normanden at bruge dem, at de paa hine fremmede Strande
ere übekjendte. Det var at drive Kjærligheden for vidt, om man
ikke turde ride paa sin egen Hest fordi Næsten ingen havde
eller og kun et udpidsket Øik. Siden det haardspundne Kjær
lighedsbaand brast, hvormed svigraadig Statskløgt og hykkelsk
Egennytte bandt os til Kjærlighedsfolket," er det ogsaa paatide
at vi kappe et uværdigt Ledebaånd, der ikke er andet end aan
dige Lænker, og forjage Overtroen paa de forfærdelige Aander,
der skulle røre sig hist nede. Det egentlige videnskabelige Ud
bytte er der som allesteds almeenmenneskeligt ; men dog os, der
høre til Ætkredsen, nærmest. Vi forspilde allermindst vor Ret
dertil ved at udarbeide og frembringe Noget selv. Forgrening
er ikke Adskillelse, men Frugtbarhed og Rodstyrke. Dansk
rasernes Trudsel med at vi derved kun foretage os faafængt
Arbeide og friste hine Forgudede til ikke at vedkjende sig os,
til at slaae Haanden af os, er selv taabeligere end det Skrig,
der skal skræmme os tilbage fra at grave efter vore egne Sprog
skatte. Dette Arbeide er kun nylig paabegyndt med en større
Iver, skjøndt ikke med al den, det fortjener og skjøndt Trangen
dertil — som sees af samtlige danske Forfatteres Klager — al
lerede viste sig hos os samtidigen med den, der krævede en
Høiskole og lønvirkede for Norges borgerlige Selvstændighed og
Frihed før 1814 Aarets dagklare Storvirke. Iveren for at berige
og uddanne vort Skriftsprog saaledes som her anbefalet imod
Danomanernes Daddel har samme Rod som Friheds- og Selv
stændighedsfølelsen, som Fædrelandskjærligheden. Arbeidet maa
da fortgaae, og det med den Begjærlighed , at selv Ord, der
have — som forhen antydet — Enstydige ved Siden, ikke bør
forstødes, naar de have noget at paaberaabe sig: enten mere
Marg, Klang og Vellyd eller Bestemthed. Om de ere af ædleste
Urbyrd bliver mindre at tåge i Betragtning; men kommer det
til, saa vel! De, der forvexle dialectisk Ordvet med Skarpsind,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
