Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.186
Fuldkommenhed. Casusendelserne, Conjunctivet, Vocalforandrin
ger, Tillægsordenes Bøjelighed efter Kjønnene, Letheden i Sam
mensætninger, de fine Tankebøininger gjennem uadskillelige
Smaataledele — dette og mere til skulle være tabte Klenodier,
som Smerten derover vil vurdere.
Den lexikalske Berigelse vil da vorde Hovedsagen, og Muller viser
os ogsaa: at Ursproget ogsaa kan bidrage dertil mangen værdig
Skjerv, som det norske Skriftsprog, uanseet hvad det danske i
sin Donranudiskhed vil erkjendtlig bare modtage. Saadanne ere;
aarsæl, børsæl (heldig til at faae gode Aar og Bør), Banemeen
(dødeligt Såar), Dagbryn (første Gry), Dagfærd (Dagens Reise
eller Syssel), Dagsandt (det, som ligger klart for Dagen), Dagslot
(hvad der kan slaaes paa en Aannedag), Dvergmaal (Echo),
Fjernbaaren (Udarving), fodhvas (som gaaer rask), framvis (kyn
dig om det Tilkommende), Frasagn (Tradition), havvild (forvildet
paa Havet), Harmdød (sørgelig Død, Skadedød), Hærfærd, Hær
klæde, Hærskræk, Hærstyrer (Krigstog, Krigsdragt, panisk Skræk,
General), hugfæste (gjemme i Mindet), Hugskud (Indfald), Kjøb
færd, Kjøbstevne (Handel, Marked), Lønfød (hemmelig født), Løn
mæle (hemmelig Omtale), letbrynt (af muntert Anlet), maaldjærv
(som taler dristigt), Mandvet (sund Menneskeforstand), misgjort
(urigtigt gjort), Mismæte (slem Omtale), ordhvas, ordstille, Raad
kroge (trædske Raad), vrangsnoe (stærkere end at fordreje"),
sambrynt (med samvoxne Bryn), samfædret (med fælleds Fader),
samharmes (dele Ens Sorg), samjevn (æqualis), Samjevning, Sjø
fang (Hvad der fanges paa Sjøen), det somres (bliver Sommer),
storraadig, tarvløs (unyttig; tarvløst: frustra), tavlvis (regnekyndig),
Tungekast (Mundsveir), Vaabenthing (Revy, Hærskue), ætgod, æt
gjæv (af god Byrd), Ætfolk, Ætmænd (Beslægtede), ættede (lyse
i Kuld og Kjøn), ætgangen (Arving til Ættens Dyder), Ætblomme,
Ætpryd, Ætled (Slægtskabsgrad), Ætleding (en Adopteret), Æt
qvist (Green af Familien), Ætkreds (Indbegrebet af den hele
Slægt), Ætskaar (Formindskelse af Slægten eller af dens Tarv),
Ætmærke (Vaaben). Nedskriveren lægger hertil: Veidesti (Jagt
strækning), Sættestevne (Fredskongres), Valrov (spolia), sagesløs,
kongeløs, høvdingløs, Ufrelse (Slaverie), Mismåal, Misminde (lap
sus lingvæ, s: memoriæ), Vaerhu (Forsigtighed), Maalvet, Lovvei,
Frivælde, Stormannavælde (Republik, Aristokratie), Sædløse (Plump
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
