Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
brugene; men da disse mildere Midler forbleve frugtesløse, reiste
Dalkarlene sig under ham, og det øvrige Folk tog dette priis
værdige Exempel efter. Inden to Aar vare alle Fæstninger ind
tagne, som vare givne Udlændinge ihaand og alle fremmede
Fogder fordrevne. Den heltemodige og frisindede Engelbrecht,
som var bleven syg under Beleiringen af Arvalla i Vestergøth
land, lod sig føre til Ørebro; men kaldet herfra til Stockholm,
tog han Veien over Hjelmaren. Tilforn havde han havt en Tvist
med Bengt Stensson Natt och Dag, der var opgjort i Ørebro
saaledes at Sagen skulde henskydes under Rigsraadet, og de
imidlertid være Venner. Men, da Engelbrecht under Sjøreisen
var stegen iland paa en Holme, siden kaldet Engelbrechtsholmen,"
kom Mons Bengtsøn, Søn af førnævnte Bengt Stensson, didroende,
Engelbrecht gik ham imøde paa en Krykke. Mons Bengtson
spurgte strax spodsk, om han ikke skulde faåe være i Fred i
Riget for ham, hvorpaa Engelbrecht svarede, at Fred jo var
sluttet mellem ham og hans Fader. Mons Bengtson overfaldt da
med en Øxe Engelbrecht, som vel i Begyndelsen værgede for
sig med sin Krykke, men snart faldt med kløvet Hoved (27 April
1436). Den forbittrede Almue angreb Nidingens Slot Gøthesholm,
hvor han holdt den myrdede Helts Mage og Barn fangne; men
da den intet kunde udrette mod Borgen, hærjede den med Ild
og Sværd alt i Omegnen, og førte dens Elsklings Liig til Ørebro,
hvor den med Taarer begrov det i Stadskirken.
Den mægtige Carl Knutsson Bonde traadte efter Engelbrechts
Død op mod Erik, som ved fortsatte Troløsheder havde atter
opirret Folket mod sig, saa det ganske tabte Taalmodigheden,
og omsider afsatte ham 1439. Erik bemøjede sig ikke med at
gjenvinde sine Stater; han levede 10 Aar paa Gothland meest
af Sjørøverie ; og døde omsider hos sine Slægtninger i Pommern
1459, 79 Aar gl.
Christopher, Søn af Hertug Johan i Bayern og Kong Eriks
Søster Catharina, indkaldtes af Danskerne allerede 1438, valgtes
af Svenskerne og krontes 1441. Han var vel af et bedre Gemyt
end Erik, men fulgte samme svigfulde Unionspolitik. Vel ret
tede han sig efter Raadets Forestillinger, og lod afskedige de
Udlændinger, som indehavde Befæstninger i Landet ; men han aag
rede med disse Forleninger, som han ofte solgte til 5—65—6 paa
engang. Kong Eriks Hærjninger paa den svenske Kyst søgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
