Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 Avhandlinger, — Oplysnings-skrifter.
paa Høitiden, pludselig, overraskende som Solstraålen, der bry.
der frem mellem de sammendyngede Skyer.
Erindrer blot: vi skulle ogsaa gjøre alt som vi ere kaldede til
Hvi skulde den Rene toes med Daabens Vande? Hvad har
den guddommelige Aand med disse Tegn hvormed det vankun
dige Folk mærkede sig i sit Mørke og gjenkjendte hverandre i
Hedningernes Forvirring?
Men sandelig mærker: et Tegn er en liden Ting, men ikke
altid en übetydelig Ting. Det er ved Tegn at Sjelene aabenbare
sig for hverandre og forståa hverandre. Religionens Tegn ere
simple som dens Ord, men de have ogsaa Betydning som disse,
Deres Udøvelse er det religiøse Sinds, Gudfrygtighedens Tale,
Ja selv hvor den ikke er velmeent er den en Hylding, Lasten
bringer Dyden.
Menneskene forstaae kun Tegn. Smerten med et ligegyldigt
Ansigt forstaae de ikke; men dens Udtryk forståa de, var det
end stumt. Taaren er et Tegn. Den udrakte Forsonings- og
Kjærligheds-Haand er et Tegn, hvori Sindelaget fattes og be
gribes.
Ærer da ogsaa Tegnene efter deres Betydning og Vigtighed
ligesom Jesus ærede det simple Vand i Daaben! Ærer denne
for hans og eders egen Skyld, og siger ikke: hvi skulde den
Rene toes? hvad have de uskyldige Børn behov at de døbes?
Ligesom Planterne voxe ved at Safterne umærkeligen stige i
de fine Rør, saa voxe Menneskesjelene af de Lærdomme og
Sindsøvelser som Øjeblikkene medføre, fast at det ene ligner
det andet; men Daabsbekræftningens Øjeblik har den stærkeste
Drivkraft. Det er ligesom om den Sæd, der nedlagdes i Daa
bens Øjeblik og fugtedes med de helligede Vande og som seent
og gradviis voxte, pludselig springer ud i fuld Modenhed. I den
aabnede Hjerteblom gjensee vi Daabens rene Duggdraabe og
Forældrene og Lærerne bøje endnu Bladene beskjærmende om
den og støtte den, at ikke de vilde Vinde skulle afryste Draaben,
Hvad er Daaben andet end en Livsens Duggdraabe i den unge
Sjelebloms Kalk, som opspirer af Mulden imod Himlen?
Det var Høihed hos Kristus da han nedsteeg i Våndene for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
