Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle Ord fra Prækestolen. 287
Johannes. Det var Forstand, saasom Daaben var Folkets Tegn.
Det var Nødvendighed, saasom et Tegn var nødvendigt, og intet
Tegn kunde være skjønnere og bedre betegne den Reenhed han
krævede.
Letsindet kunde sige: hvi betegner Mennesket sig ikke med
en Røg eller Dunst? Menneskehadet : hvi ikke med et Brænde
mærke? 0 vi vide vel, at Våndet er en let forsvindende Ting;
men er ikke Løftets Ord end lettere, og dog ere disse Hoved
sagen, og have kun valgt Vandets Tegn, fordi det er det skjøn
neste og, ogsaa efter sin legemlige Beskaffenhed, det betydnings
fuldeste.
Trænge vi ikke en bestandig Daab? Hvor snarlig urenes vi
ikke, og trænge en Renselse? Da strømmer Angerens Taare og
de gode Forsætter opstaa deraf, et nyt Liv opstaaer deraf som
Kristus af Jordanen.
Det er os ikke übekjendt, at mange ringeagte Religionens Tegn,
holdende de strenge Buds lagttagelse for nok. De forsømme
Templet, og ere sjeldne Fremmede ved Herrens Bord. Men
disse ihukomme ikke Kristus vandrende til Jordan for at døbes,
og hvordan han altid opfyldte Templets Skikke. Over dem har
han raabt Vee! Og visselig, de skulde ikke prale formeget af
de strenge Buds lagttagelse; thi staaer der ikke skrevet; hædre
din Fader og din Moder;" og er ikke Kirken som en Moder,
der har taget os i sit Skjød og i Daåbens Vande grædt den
første Ømhedstaare over os? Og staaer ikke Kirken aaben som
en Faders Huus og Nadveren som hans opdækte Bord? Der
staaer og skrevet: Du skal ikke have fremmede Guder for mig!"
Men hvilken Gud have de da vel, naar de ikke ville have Menig
hedens? Hvo som og ikke ærer Religionens Tegn har ikke den
Gudfrygtighed, som han bør; og har ikkun eet Skridt tilbage foi
ogsaa at ansee de guddommelige Bud for Tegn, det ikke er saa
vant med enten de overholdes eller ikke.
Lader os ikke glemme det Større over det Mindre ; men heller
ikke foragte det Mindre for det Størres Skyld. Fuglene opsvinge
sig kun til Skyerne ved de lette Duun. Det er ved Ting, der
ere übetydelige i sig selv, at Menneskesjelene opsvinge sig i det
Høie og at de see Himlene aabne for sig. Kristus opsteeg af
Daaben og saae Himlene aabne ; det er : hans Løbebane laa ud
bredt for hans Blik; Haab og Mod opildnede hans Hjerte, og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
