Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle Ord fra Prækestolen. 317
onde Exempler. Lykkes dette, se, da have Verdens onde Aander
faaet Indpas i vor. Da ligesom en Slange indlister sig igjennem
en Revne i vort Huus og lægger sine Æg, saa en Slangeflok
ud- og indvrimlende der snart faar sit Tilhold: saa forvandler
det første onde Exempel, den første Last, som fraudenaf ind
listede sig og fæstede Boe i vort rene Sind, dette fra Engles til
Djævles Hjem, og idet Mennesket tåger Last tilfølge og indøver
sig deri og udvider den, er det jo ligesom onde Aander ynglede,
voxede og forflerede sig i vor Sjel. Alligevel endskjøndt der
fra uden af ere aandelige Fiender nok, som lure paa at bemæg
tige sig vor Sjel, og, fortærende dens Fred og Kraft til Dyd, paa
at efterlade den udtømt og værdløs som en kjerneløs Skal til
Fortvivlelsen og Dødens Rædsel — alligevel, endskjøndt der
alene i en feilfuld eller forsømt Opdragelse ligger en heel Hær
af saadanne farlige Sjelefiender, som lure paa selv det uvillige
og uskyldige Barn — alligevel hvo veed ikke, at i vort eget
Indre, i Arvesynden ligge Spirerne til alle disse aandelige Onder,
disse onde Aander, Kimerne til disse Kræfter, som kunne voxe
indtil det Forfærdelige at indlade sig i Kamp med den guddomme
lige Aand inden og uden vor Sjel, ja at selv Barnets Letsind der
synes saa elskværdigt og godt, kan, inden Manden staaer der,
voxe indtil Forvorpenhed og Ugudelighed?
I vort Indre er det de boe, disse Djævle, der ere os de far
ligste. Rense vi det for dem, skal selv en lastefuld Tid, en
Verden fuld af Djævle, ingen Indflydelse have paa os. Derfor
sagde Luther, da hans Venner fraraadede ham, at drage hen
midtimellem sine mægtige Fiender med Keiseren ispidsen paa
Rigsdagen hvorhen han var indstevnt : er der end — sagde Man
den i Guds-Harnisket — saamange Djævle der som Tagstene
paa Husene ; jeg vil dog derhen" d. e. er der end saamange
mægtige Sandhedens Fiender — jeg er rolig, jeg vil dog derhen
efter mit Kald forat fuldbyrde hvad mit Bedre siger mig, hvad
Guds Ærinde er. Derfor ogsaa stod Paulus som han stod
seirende i Lænker for Fyrsterne. Derfor ogsaa opdage vi i de
Tider, som kaldes de værste, enkelte Dydiges Navn at skinne
saameget herligere som Stjerner i Natten. I vort eget Indre bo
disse farligste Fristere; men de kunne vækkes af meget uden
fore os. De ligge deri som sovende Ulve; men det fjerne Hyl
af En af samme Slægt kan vække og reise de Sønderrivende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
