Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Havesygcn have vi Alle; men — som de stærkeste Giftarter,
der i übetydelig Grad kunne virke som de bedste Lægemidler —
kun i en saa liden Grad, at den neppe kan skilnes fra Uegen
nyttigheden, og at ogsaa Hjertet maa bifalde den, er den os
tjenlig. Derimod dersom den formedelst Andres bedre Kaar
gaar over til Misfornøjelse med sin Stilling og saa til Knurren
mod Forsynet — hvor syndig er den da ikke, paa hvilken med
brat Vei til Forbrydelse staaer den ikke alt? Og nu, om Eksem
plet af En, der lever i Herlighed og Glæde, som det synes, fordi
en Synd lykkedes ham, træder hiin Misfornøjede for Øjne i
skjærende og blindende Glands — visselig, dersom han ikke
tåger sig om Hjertet og kalder sig tilbage, han skal være den
Forbrydelse nær, om hvem Verden siger, at den gjorde hiin
riig — han skal gjøre Grebet, der maaskee giver ham hiin Jorde
lykke, maaskee Straf og Vanære, men som visselig udriver den
sidste Straale af Fred i hans Hjerte — hine slumrende Ulve
have hørt et fjernt Hyl — de ere vaagnede og have reist sig —
hine Kimer til onde Kræfter, til Djævlekræfter, have udfoldet sig
i hans Sjel. Der, i vort Indre boe disse farligste Djævle, disse
Oprørere imod det Guddommelige i Kraften og Kjærligheden til
Dyden, disse Fiender af den Himmel, som udbreder sig om
Hjertet i dets Fred, disse som fryde sig ved brudte Løfter, ved
at udestænge Forældres og Læreres Formaninger af Sindet som
Fejeskarn af Huset — som nedbryde Grundsætninger som til
Leeg — som lære Den, der havde større Lyst til at græde af
et oprigtigt Hjerte over sit Fald, at lee, og at håane hvad han
agtede tilforn — som betragte Underviisningsaarene og den Tid,
der skal tilbringes ved Gudstjenesten og med at gjenkalde os
og udvide Børnelærdommene , som en Besværgelsesstund , der
vel er piinlig og bevirker voldsomme Vridninger og Krampetræk,
men som dog gaaer over uden at Ondaanden derfor farer ud
— som betaler Fred, der gjælder i Himlen, med saa falsk en
Mynt som Øjeblikkes Lyst eller var det endog et Livs fra Ung
dommens Friskhed af og indtil Naturen standser i sit Krav og
Havesygen og det utilladelige Ærebegjær og andre Lidenskaber
sagtne i sin Higen — og som endelig stiller os, forladte selv
af enhver venlig Stemme i os Selv, enten pludselig ligefor den
aabne Grav eller kun adskilte fra denne ved Ørkener af trøst
løse Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
