Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle Ord fra Prækestolen. 319
Dersom vi — elskelige og agtværdige Tilhørere! ville mønstre
hvad vi have oplevet i Verden, hvad vi daglig see, og hvad der
har foregaaet og stedse foregaaer i vort Hjerte, skulle vi tilstaa,
at dette er saa: at vel onde Exempler, Anledninger, aabenbare
Fristelser fra andre Mennesker enten lige til Synd eller til de
Lidenskaber som afføde Synd, og endelig Opdrågelsesfeil ere
ligesom Djævle, der møde os allerede tidligen og følge os saa
længe vi have Øinene oppe; men at de farligste dog huse i os
Selv. Tønderet ligger der, Ilden kan komme frauden, dog at
der gives Ild nok i os Selv tilat tænde det. Ligesaa skulle vi
og tilstaae, at hiin Lignelse med at Synden, Fristelserne, Laster
nes Følger ere som de Skikkelser, vi kalde Djævle, meget vel
passer. Lader os spørge den faldne Pige, om Djævle kunne
eje mere lokkende Røster, end den der forførte hende — om
hun ikke forbander sit Falds Time, som om onde Aander deri
havde hersket. Lader os aabne Straffens og Vanærens Hjem
steder — se, de ere fulde af Oldinger, Mænd og Drenge. Og
Alle skulle de maaskee forklare: jeg vidste jeg syndede; men
det var ligesomom en usynlig, men ond Aand styrede min Haand.
Eller En skal sige: jeg tænkte paa intet Ondt, da kom Anled
ningen som en Slange over Vejen. Eller En skal sige: jeg var
en Tyv, en Bedrager før jeg vidste det; thi jeg havde syndet
uden at tænke over det, og Vanen var ivoxet min Sjel; jeg var
ligesom en Djævels Træl. Eller En skal sige: jeg var opdragen
vel, og mig manglede Intet — da kom et Øjeblik, mørkt som
en Djævels Vinge, bedøvende som giftige Urters Duft; jeg gav
ikke Agt paa mig — nu er jeg i min Ungdom dømt til Vanære
og Trældom og har bragt mine Forældre med Sorg i Graven.
Eller En skal sige : jeg var fattig, men fornøjet, indtil ligesom en
Djævel tilhvidskede mig, at min Naboe var rigere — først kom
Misundelsen, den gustne Djævel, i min Sjel, saa voxte Ulysten
til Arbeide og Dovenskaben, den Djævlens Hovedpude — saa
lærte en Satans Røst mig i Natten at bryde ind hos min Nabo
og, forat skjule min Udaad, at lægge Flammer til hans Huus, og
Godset, jeg levnede, og Mennesker og Uskyldige brændte. Eller
En skal sige: Jeg gad ikke i min Ungdom lære at kjende mine
Pligter. En Frister indbildte mig, at det Arbeide var tungt og
unyttigt. Derfor da jeg kom ud i Verden syndede jeg, og har
nu maattet slæbe mig i Lænker gjennem Livet. Eller En skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
