Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
overrasker braat, den skal dog da, siden vi sidstegang vare hos
Jesum, finde os paa den rette Vej.
Spørg da Gud flittigen, om hvorhen du skal gaa! Han trættes
ikke ved at svare. Han skriver det i et Speil i dit Hjerte.
Spørg din redelige Ven! Spørg dig Selv! Ogsaa der er Svar,
og i de fleste Tilfælde et paalideligt at faa, om du spørger op
rigtigen.
Såndelig, Brødre, vi have en farlig Fart fore, og der maa intet
mangle i vort Bestik, at vi ikke skulle komme i Hvirvelen,
hvorom det ikke siges med Overtro, at den ikke giver sine
Offere tilbage.
Ak, Havet skjuler ikke saamange Vrag som Dødens Dække
tilgrundegangne Sjele . . tilgrundegangne fordi de ikke spurgte
sig hvorhen de gik! Vi maa alle have sørgelige Minder om
Mennesker, der forsvunde i Graven efter en hensløst og mis
brugt Tilværelse. Kraftige Mænd, Unge og Gamle skede det
med. Døden kom braat. Graven aabnede sig som en Falddør,
dens Grønsvær brast som et Gulv under den Dandsende. Ak,
mange Ynglinge var der, som uden Manddomsdage pludselig
fandt de hvide Håar under de friske Krandse! Og disse hvide
Håar om Panden, hvorpaa Synden endnu blussede og som endnu
ilede fremad dumdristig og leende, vare som Skummet om Stav
nen, der meldte at den slugende Dybde var nær. En sørgelig
Reise er beskreven i mange Menneskers Træk, saa vi ikke kjende
dem igjen. Og disse have ikke spurgt sig hvorhen de gik. .. .
Hvor mangt sligt Aasyns Uskyld saa
jeg ej som Blomstens Let forgaa,
som Sommerfuglestøvet.
Dem Verdens Haand for haardt vel tog,
og Syndens Spor dem overjog
som Sneglens Sliim paa Løvet.
Unge og Gamle og kraftige Mænd — ak, og alle i samme Dyb
forsvundne, hvorhen De samles, der ikke spørge hvorhen de gaa,
Lader os bede! Gud er barmhjertig. Havet kan forsvinde og
give sine Rov tilbage. Og vi tro jo, at Gravene skulle ikke be
holde selv vore Liig. Og Helvede er ogsaa et af Guds under
danige Riger og Fordømmelsen det Mørke, hvori Guds Naade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
