Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Landets Konstitution, hvorved den gamle Stænderforfatning
beholdtes, som indtil denne Dag har viist sig saa lidet skikket
til at give Folket den Lykke, som bestaaer i Tilfredshed med
sig selv og i at det seer sine politiske Tab erstattede ved den
fri Udvikling af dets egne Kræfter, som er en god indre
Forfatnings ubedragelige Prøvemærke. Selv den Trykkefrihed, som
Revolutionen til sit eget Forsvar skjænkede Nationen, aandede
ikke længer uhindret end i tre Aar. Forandringen af Rigets
politiske Stilling, Glæden over at det var udrevet fra
Undergangen, som allerede, med overspændt Tiltro til egne Kræfter
og Almagten af Napoleons Vink, havde været aftalt mellem
Rusland og Danmark, og Forhaabninger om en velbenyttet Fremtids
Gjenerstatning lod allerede Rigsdagen af 1812 tilstaa Kongen en
Inddragningsmagt af den periodiske Presse, som i
Fordærvelighed ikke giver Censuren noget efter, og imod hvis Misbrug
Bedømmelsen af en Eedsvorneret om den er bleven anvendt med
Grund hverken kan give det forurettede Individ eller Publikum
Beskyttelse eller Erstatning.
Men efter Carl Augusts Død saae Svenskerne kun Opfyldelsen
af sine Forventninger om Fremtiden i det lykkelige Valg af en
ny Thronarving. Og dette fik da Rigsdagen i Ørebro af 1810 at
foretage. Frændskabet med den Afdøde saavelsom med den
gamle Kongefamilie stemte iførstningen Folk og Konge for
Hertugen af Holstein-Augustenborg, Carl Augusts Broder. Kongen
af Danmark meldte sig ogsaa, og mødte ikke liden Sympathi for
sine Ønsker. Endogsaa paa den norske Grev Wedel, som havde
Ord for at have staaet i hemmelige Forbindelser med det
revolterende Parties Høvdinger[1], henledtes Opmærksomheden i det
Haab, at han skulde kunne kalde tillive igjen de Forjettelser om
en Forening med Norge, der vare gangne i Graven med Carl
August. Landets Stilling gjorde dog Kravet gjældende paa en
energisk Personlighed, af hvis politiske og militære Duelighed
og Forbindelser Folket kunde vente sine Tab erstattede, Statens
Roer styret med Kraft, og et nyt Dynasti grundet paa nye
Bedrivter og de Fortjenester, han skulde kunne vinde sig af sit
nye Fædreland. Man troede at finde en saadan Personlighed i
Rækken af de franske Feldtherrer; man gjennemmønstrede dem
under en Indflydelse af Napoleons Alvælde, som man ikke vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
