Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være sig bekjendt, og man nævnede allerede en af hans
Berømteste, uden at dog Fleerheden bragtes til at vende sig fra
Hertugen af Augustenborg. Saaledes var Stemningen, da en fra
Paris hjemkommen Privatperson, en ung Grev Mörner, ved at
skildre dem den franske Marschal Bernadottes, Prinds af
Pontecorvos, udmærkede Egenskaber som Hærfører, Administratør og
Menneske, henvendte Rigsdagens og Kongens Opmærksomhed
paa den Værdigste af alle Tidens Prøvede. Man erindrede sig,
at Sverrig var ham Forbindtlighed skyldig for den Menneskelig
hed, han havde viist svenske Krigsfanger i Tydskland. Og
hvorsomhelst han havde havt en erobret By eller Provinds at
bestyre, havde han efterladt sig det hæderligste Omdømme for
sin humane Adfærd. Han var en Søn af Friheden, og var gaaen
pletløs udaf dens Storme. Og nu levede han, i Besiddelse af
en stor Formue — hvilket ogsaa lagde sit Lod i Vægtskaalen —
i privat Uafhængighed paa en spændt Fod med Napoleon, saa
det var at vente, at han ikke vilde efterligne de andre Fyrster,
som Fastlandets Hersker dengang gav Europa, i at gjøre sit
Rige til et blot Lydrige af ham, mens hans personlige Forhold
til Napoleon som Josef Bonapartes Svoger lod haabe, at det
ikke vilde komme til noget voldsomt Brud med den Mægtige,
Bernadottes Valg maatte smigre ham og Frankrig og blidne hans
uvenlige Sindelag mod Sverrig for hvilket det kanskee endog
ved Leilighed kunde falde noget af, naar han eengang igjen
skiftede Sejersbytte af Lande og Riger.
Men Napoleon syntes mere overrasket end glad, da de
foreløbige Underhandlinger fra svensk Side med Prindsen af
Pontecorvo overtydede ham om hvor alvorligt man mente det med
Anbudet. Den 18de Aug. 1810 indløb Carl 13des bestemte
Proposition til Rigsdagen om at vælge Prindsen af Pontecorvo til
Kronprinds paa Betingelse at han antog den evangelisk-lutherske
Religion. Den 21de valgtes han eenstemmig af Rigsdagen, og
den 7de Septbr. meldte Kronprindsen, at han med sin Suveræns
Samtykke modtog Valget. Napoleon gav det ugjerne. En Anelse
om en Fremtid fuld af Ulykke udtaler han i de Ord, hvormed
han skiltes fra en Mand, som altid havde hævdet sin
Selvstændighed, og som han frygtede fordi han agtede ham. „Gaa,“
— sagde han med et mørkt, prøvende Blik — „vore Skjebner
maa fuldbyrdes.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
