Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Johans Historie. 397
disse Propositioner. De smertede Normændene, og de søgte at
stille sin Smerte med den fromme Tro, at nogle konservative
Hoveder for den svenske Adel vare deres egentlige Ophav. Re
gjeringen vedblev at være ligesaa uforanderlig i paany at frem
sætte tyende af dem, nemlig om Veto og Naturalisationsretten,
hvilke den maaskee ansaae for de vigtigste, som Storthingene i
at give dem eenstemmigt Afslag. De fremsattes femte Gang,
da Normændene reiste et Minde for den Borger, Chr. Krohg,
forhen Statsraad, der i 1824 havde forfattet den Kommiteebe
tænkning desangaaende , hvis Resultater Storthingene stedse
senere have bifaldt. Carl Johan undlod ikke i sin Instrux til
den fjerde svenske Rigsstatholder i Norge, Grev Platen, at be
mærke med Forundring den parlamentariske Dygtighed og Tak
tik, som de norske Storthing lagde for Dagen. Hiin Menings
strid berøvede dog Carl Johan ligesaalidt det norske Folks
Kjærlighed, som hans Ulyst til at indlade sig paa en Reform af
det svenske Folks Stænderforfatning har betaget ham dettes.
Disse Omstændigheder formindskede kun Antallet af en ud
skejende Enthusiasmes løgnagtige Overdrivelser. Hertil bidrog i
Norge mere end noget andet Kongens dybe Modvilje mod dets
Konstitutionsfest den 17de Mai, der førstegang blev feiret i
Throndhjem 1823. Statholder Platen fik i saa Henseende strenge
Instruxer. Cirkulærer til Embedsmændene og en kgl. Kundgjø
relse af 7de Mai 1828 overtydede vel om hvor alvorligt Kongen
meente det med sin Uvilje mod Festen ; men Overtydningen om,
at Grunden dertil var en Mistydning af dens Tendenz, somom
denne skulde være antiunionel, og at den skrev sig fra Svensker,
der hadede den norske Frihed, og om at den nok vilde rette
sig med Tiden lod disse paafaldende Forholdsregler snarere
virke det modsatte paa Folkets uafhængige Dele. At det endog,
ved Øvrighedens Uklogskab kom til militære Voldsomheder i
Kristiania 17de Mai 1829, og at en overordentlig Kommission
blev nedsat ligesom efter den uskyldige Theaterpiben samme
steds, 4de Novbr. 1829, havde de samme Følger, nemlig de mod
satte af de tilsigtede. Fra svensk Side var man særdeles pirre
lig paa Foreningens gode Navns Vegne. Den kunde ikke blive
nok rost af Normændene for hvad Freden, Friheden, Penge
væsenets Fastnen, Handelens og Agerbrugets Opkomst i gode
Aaringer efterhaanden maatte medføre. Vi anføre dette i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
