Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Carl Johans Historie for at give den Bemærkning det rette Lys,
at det endnu ikke har lykkets ham at give Foreningen, dette
Værk af Omstændighederne, hvori han har saa stor Deel, det
høje Værd for Normændene, som den vilde have, om deres
Klager over unionelle Krænkelser og over at Sverrig tilstedes i
visse Punkter, navnligen i Unionsflagets Sammensætning og dettes
tvungne Brug, Yttringer af et Supremati, med Lempe vare blevne
afhjulpne.
Carl Johan har viist alle Grene af den indre Bestyrelse, Han
delen, Industrien og Forholdet til fremmede Magter den nid
kjæreste Opmærksomhed, med lige Hensyn til begge Rigers Tarv.
Han er deri, som ovenberørt, blevet understøttet af heldige Om
stændigheder. I Sverrig skriver Udførelsen af den 22 Sømile
lange Gothakanal, som forener Østersøen og Nordsøen med
hinanden, af Trollhåtta- og Soderteljekanalen samt Udbedringen
af Hjelmarkanalen sig fra hans Regjeringstid.
Carl Johan ophjalp mangfoldige industrielle Foretagender med
sin store Privatformue, medens man vanskeligt kan gjøre sig
noget Begreb om dens Beskatning af privat Nød. Især i de
første Foreningsaar beholdt Carl Johan neppe meget tilbage af
sin norske Civilliste, og i Sverrig har især den fattige Adel ikke
været for stolt til at trænge sig frem til hans rundhaandede
Hjælp. Hans Formue var ellers bleven forøget ved Salget af
hans Dotation, Fyrstendømmet Pontecorvo i Neapel, og af Øen
Guadeloupe i Vestindien, som Storbrittannien havde fråtaget
Frankrig og aftraadt til Sverrig for dets Bistand i Krigen. Ved
Freden i 1815 løstes Øen tilbage af Frankrig, og man forstod,
siger Forfatteren af «Sverige i 1809 og 1832," at tyde Stilisa
tionen i denne Traktat saaledes, at det blev anset for at være
til Kronprindsen personlig at Øen blev overgivet. Ogsaa blandt
Repræsentanterne , vedbliver han, opløftedes ingen Røst forat
erindre om den simple Sats i Statslæren, at kun Lande kunne
tabe Besiddelser, og at saaledes kun Lande kunne vinde dem,
hvad Udtryk end Traktaterne bruge derom, samt at Konger og
Regenter vel i disse kunne siges at aftræde eller erholde Pro
vindser, men at saadant kun skeer af dem som daværende Re
præsentanter for de Stater de styre. Naturligen burde da Kron
prindsen troe, at Sverige hyldede en Statslære for sig selv siden
man unddrog Stænderne al Kundskab om Ret til at undersøge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
