Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.6
neppe af sig selv erholde nogen fornuftig eller lidenskabelig
Charakteer uden ved at være formælet med det udødelige
Digt" og saaledes nedsat til at være den ædlere og mere ska
bende Kunsts Accompagnement eller Exponent.
Med Hensyn til det vanskelige Spørgsmaal: »hvad Poesi er",
kan det være ligegodt at begynde Undersøgelsen negativt, og ad
skille, hvad der leilighedsviis og som Tillæg forøger dens Virk
ninger, fra, hvad der virkeligen er det Væsentlige i dens Tilvær.
Poesi er da ikke nødvendigen Veltalenhed, Opdigtelse, Moral,
Beskrivelse, Filosofi, Vittighed — og heller ikke engang Liden
skab, omendskjønt Lidenskab dog kommer den nærmest, naar
den udspreder denne Taage for vore Øine, som forvandler og
forstørrer Gjenstandene over deres sande og prosaiske Størrelse.
Lidenskab ophidser virkelig ofte Indbildningskraften, og Indbild
ningskraften afføder Poesi ; dog virker den ogsaa paa andre For
standens Dele, og Virkningen er da blot Pathos, Vrede, Vel
talenhed eller Taarer. Filosofien derimod er grundet i Fornuft,
og den opbygges af Kjendsgjerninger og Forsøg, regelmæssigen
sammensamlede og ordnede. Den bestaaer i sit Væsen af Vir
keligheder og er selv en Ting, som der ikke spørges mere om,
end om en Gjenstand, der synlig og følelig staaer os lige for
Øinene : det hedder om den altid at være beviist Poesi derimod
gaaer ud fra et ganske andet Princip og har ikke, i streng Be
mærkelse, Tilvær uden i Digterens Hjerne, indtil den udstødes
i Versform. Opdigtelse er heller ikke altid poetisk, thi den fin
des ofte i de eenfoldigste Frembringelser, og opliver det Bur
leske og Farcen, hvor den menneskelige Natur nedværdiges, lige
saavel som Poesi, hvor den ophøjes. Derimod er en Grundsæt
ning aldrig per se poetisk, hverken en Satire eller et Epigram,
omendskjønt Alt maa være grundet, som findes i vore Digter
frembringelser. Natur-Beskrivelser regnes almindelig at være
Poesi; men heri tænke vi feil, thi den blotte Beskrivelse af Naturen
er nødvendig prosaisk. Det er sandt, at de ydre Bestanddele,
hvoraf Poesien er sammensat, ligge maaskee hovedsageligen i
Naturen, men ingenlunde Poesien i sig selv. Veltalenhed eller
Rhetorik er intet Videre end en Prosaens Forhøielse. Ord kunne
være stærke, brændende, vækkende, ja dertil med rhytmisk ord
nede, og desuagtet ikke besidde hverken Opfindelse eller Fan
tasi. I Talen kunne vistnok poetiske Figurer være iblandede og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
