Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 9
af denne Undersøgelse, erindre, at Poesien overalt er Virkningen,
ikke Aarsagen. Den forvandler egentlig ikke «Tingenes Billeder",
men omskriver fra Indbildningen den nye Form, som kommer af
den Forandring, de der have undergaaet. Det er ved denne
Virkning, som den ved denne Omskrivning frembragte paa Læse
ren, at han kun seer den nye poetiske Frembringelse.
Det er klart, at Poesi maa være Jorskjellig fra Prosa", der
er dens Modsætning; det er at sige: den er altid i visse Hen
seender forskjellig fra den bogstavelige , prosaiske Virkelighed,
saaledes som vi betragte den med Følelsens eller Forstandens
Øie. Divorvel den maa være sand i sig selv som et sammensat
Billede eller Betegnelse af Ideer, der have et virkeligt Tilvær,
maa den dog ikke i alle Henseender være bogstavelig sand.
Poesiens Materialier ere, som vi have sagt, given i Natur eller
Kunst, men ikke Poesien selv ; thi dersom Poesi var udstrøet for
os som Blomster, eller dersom den straalte som Himmelens Sol
skin eller Stjerner, skulde vi Intet have at gjøre uden at copiere
den saa nøiagtigt som muligt, og den vilde da alene være en
efterlignende" Kunst og ingen Skabelse". Prosa, saavidt vi
have opfattet den, er i sig selv Fremstillingen af enkelte og sær
egne Begreber, fremsatte til Fornuftslutning, Belærelse eller Over
tydelse. Den er Forstandens Meddelelsesmiddel, beskjæftiger sig
desaarsag med Virkeligheder og udbreder sig i Opløsning og For
klaring, forbindende og ordnende Ordene, som Arithmetikeren
Talfigurerne , for at forklare eller bevise eller frembringe en
særegen Slutning af begrundede Præmisser. Den virker for
medelst forudgangne Slutninger eller stræber ad regelmæssige
Gradationer til en tydelig Hensigt, og i samme Maal, den heri
mangler Noget, er den klodset og ufuldkommen. Poesi, paa den
anden Side, er væsentligen indviklet. Den frembringes ved for
skjellige Evner, som vel ere fælles for de fleste Mennesker, men
især ved dem, som meest ere Digterne eiendommelige, nemlig
Fantasi og den skabende og fuldendende Geist Indbildnings
kraften. Den sidste er Forstandens første opvækkende og ska
bende Princip, hvis Virkemaader, udrundne af forud erhvervet
Material, vise sig som nye Undfangelser og originale Sandheder,
der ikke nødvendigviis maae bekræftes af Logikens almindelige
Love, men ere aldeles fattelige for en tilstrækkelig ophøiet For
stand — fattelige ved vore Sympathier eller Følsomhed — lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
