Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 13
og omformer den oprindelige Idee, tillæggende den noget Frem
med: — den sidste lader den uforandret, men forbinder med
den Ting, hvormed den i en eller anden Henseende, har nogen
Liighed.
I de foregaaende Exempler paa Imaginationens og Fantasiens
Fremgangsmaade, ere Virkningerne af enhver af dem — Poesie.
Dersom Shakespeare havde skrevet:
Du troer det meget, at en Storm, saa stærk
som denne skulde vædet os til Skindet",
eller hvor lyser Maaneskinnet huldt paa Bredden" (ihvorvel
denne sidste Linie ligeledes maatte have været musikalsk) saa
skulde han visseligen have skrevet Prosa og intet mere. Naar
Kleopatra siger:
Har jeg paa mine Læber Ormen?"
er den dobbelte Idee ikke saa iøinefaldende , men den er der
stiltiende ; Ormen er forvexlet med dens Kræfter (dens Gift), og
udgjør et; Aarsag og Virkning ere ismeltede hinanden.
Sandhed er ikke til som en Skjænk for de Vantroe, som ere
dens Fiender, men for den villige Opfatning; og følgelig er det
alene til denne Poesien henvender sig; den stødes og springer
tilbage fra den Uvidende og Tvivlende : den Første, er paa Grund
af en vis Raahed eller Mangel paa Aandsdannelse udygtig til at
forstaae den ; og den Sidste bedømmer den efter Love, som den
ikke retmæssigen er underkastet. Naar Brutus i Shakespeares
«Tarqvinius og Lucretia" begyndte
sit Vid i Prunk og Pragt at klæde"
føle vi, at dette ikke er Prosamaal, og at, hvor prægnant end
denne Sætning maa være for et villigt Øre, er det dog ikke
Fornuftmandens ædruelige og strenge Tale. Ingen af disse to
sidstanførte Steder ere, naar de roligen betragtes aldeles Virke
ligheder, fordi, som vi have sagt, Poesi aldrig er bogstavelig sand.
Alligevel maa den ei betragtes som al Sandhed berøvet, fordi
den ingen bogstavelig Copie af Naturen eller det almindelige Liv
er. Var det saa, skulde vi aldrig samføle med den. Tvertom
den omfatter ligesom Sandhedens Gehalt, og den er Concentra
tionen af dens adspredte Kræfter. Den er en Verden, forskjel
lig fra vor egen, men ikke den modsat; i det Hele bevæget af de
samme Lidenskaber og de samme Indflydelser underkastet som
vor egen. Det kan være den samme Scene eller Charakter, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
