Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
hævcde aldeles ud over den sædvanlige Natur som f. Ex. Satan,
Caliban, Ariel og Oberon, men dog ere disse og alle andre store
Digtfrembringelser sande i sig selv, og vedligeholde sine Forhold
som en simpel Metafor; og vi skulle almindelig finde, at de na
turlige Lidenskaber have Overvægten endogsaa i Musens meest
fantastiske Frembringelser.
Enhver, som har overveiet denne Gjenstand, maa tilstaae, at
det ofte er umuligt at retfærdiggjøre de smukkeste Sager i Poe
sien for et uvilligt Sind eller efter Logikens almindelige Love.
Og det Spørgsmaal, som denne Opdagelse tilsiger, er: hvem er
ufuldkommen: Loven eller Kunsten? For vor Deel — vi formene:
den første. Vi føle, at Milton har sagt en skjøn Paradox naar
han taler om et synligt Mørke"; vi føle det Sande heri, men
kunne ikke bevise det. Og naar paa det rædselvækkende Sted,
hvor Digteren staaer Ansigt til Ansigt med Nat og Chaos i deres
mørke Telt vidtover den øde Afgrund spændt", han siger, at
hos dem stode
Orkus og Hades og det rædselsfulde
Navn af Demogorgon,
Hvor er det muligt at forene saadanne Udtryk med en blot
prosaisk Forstand? Mørke" er — strengt talt — Mangel af
Lys." Hvorledes kunne vi da sige, at det er synligt, naar vi see
blot ved Hjælp af Lyset? Og med Hensyn til Demogorgons
Navn", som stod" hos Orcus og Hades, hvorledes kan et saa
dant Udtryk retfærdiggjøres efter Forstandens Lovbud? Ikke
desto mindre er det saa prægtigt, som Ord kunne gjøre det.
Det er iklædt et Mørke og en spøgelseagtig Storhed og indvirker
paa vore Fatteevner som en stærk Drøm. Men hvem vil nu
henlægge saadant under Logiken? Mon ikke Sandheden er, at
Logiken, som er Prosaens Vaaben, vedrører ikke Poesiens luf
tige Natur? eller at Fornuftens Love ere for vort Nærværende
altfor ufuldkomne til at klargjøre Poesiens Guddommelighed for
den menneskelige Fatteevne. Det er vel bekjendt, at vore Sand
ser idelig skuffes, og at vore Forstandsevner ikke formaae at
begribe mange af den ydre Verdens Særsyn. Er det da ikke
rigtig at antage, at Forstandens og Følelsens endnu mindre an
skuelige Bevægelser ligeledes maae undgaae os? Virkelig, den
Sands, som opfatter disse Miltons store Udtryk, er finere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
