Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 15
højcre end den haarde Skepticisme, som fornægter dem. Hvor
ledes skal da den Ene give den Anden Plads? I samme Forhold
som Milton er Shakespeare heltigjennem. Naar han, ved en
sterk Anstrengelse af Imaginationen ligeledes sammensmelter
Ideer, og maaskee Aarsag og Virkning, eller naar han pryder
den blotte og eensomme Tanke med al den Pragt og Omstæn
dighed, som omgiver den — talende om det døende Dæk" — saa
beundre vi Figurens uhyre Dristighed, og ere tilfredse uden at
undersøge den efter Almentalens Love. Den er, som tusinde
andre, udenfor Prosaens Dommeromraade.
Den Aand, som ikke formaaer at fatte Poesie maa erklæres
at mangle en Sands. Dog ere netop de Aander af saadan Be
skaffenhed, som mest sneverhjertet bedømme Poesie. De under
søge den efter de prosaiske Love, som de forstaae, og opbygge
sine Domme paa Grunden af — deres egne Mangler! Alligevel
ønske vi ei at kræve for Poesien exemptiones juris divini. Poe
sie er forbunden til at føre en fornuftig Tale, men ikke saaledes
som Prosa er det, igjennem alle sine Billeder, men uafhængigen
i sin Billeddannelse og Tankeforædling ; og den maa derfor ikke
prøves efter Mønstre, som den tilstaaer den intet har tilfælles
med eller efter Regler, den efter sin Natur er modstridig. Den
kan hverken godtgjøres eller forklares som en Syllogisme. Men
ligesom den udspringer af og henvender sig til Indbildningskraf
ten, saa kan den være bunden til at adlyde Love først da, naar
denne Evnes Love skulle opdages.
Vi have allerede betragtet særegne Dele af poetisk Fraseologi ;
men Poesien bestaaer ikke alene i saadanne Udtryk. Ideen om
en Charakteer, en Person, et Sted maa være opfattet poetisk
ligesaavel som Udtrykket, hvori den er klædt. Ligesom Ideen af
Miltons „Satan" er aldeles imaginativ og poetisk, saa ere ogsaa
Ideerne af Titania og Oberon, Ariel og Caliban og Macbeths
mørke Hexe det. Macbeth selv er poetisk, men af en anden
Grund, d. e. ved de Omstændigheder, hvoraf han fremdrives, og
saaledes ere Hamlet, Julie, Lear. Et Chimæra, Gorgonen, Levi
athan, Slangen, som man fortalte omspændte Verden, Sylpherne,
Giganterne, Echo, Polyfem, den skumle Demogorgon, Døden og
den urolige Synd, den havfødte Venus, og Pallas, som i fuld Rust
ning udsprang af Jupiters Hjerne, ere alle poetiske. Miltons Skue
af Helved, Dantes Helved, Fletchers trofaste Hyrdinde og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
