Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Vi have betegnet noget Vist som Poesie; men vi maa ikke saa
ledes forstaaes, som om vi sige, at Alt, som medrette kaldes Po
esie er, Ord for Ord, altsaa besvangret med Indbildningskraft
og Fantasie. Vi have udviklet dens Væsentlige; men derfor er
ikke Poesiens Bæger, endogsaa naar den er gehaltigst, alene fuldt
af dens Styrke. Men ligesom Viin ikke er sammensat alene af
Druer, saa er den rige kastaliske blandet med Jordens klare
Vand, og derved gjort smagelig for Alle. Den udfordrer, ligesom
det rene Guld, en vis Tilsats af andet Metal, for at bevare sig
under det almindelige Omløb. Den er et dorisk Tempel, hvor
ikke alt udelukkende er guddommeligt, men tildeels, sammen med
andet af almindelig Bygning. Saaledes er i Poesien ikke Alt i
dorisk Stiil" eller af Foesi-Rang, men det er imænget og fæstnet
med en passende Tilsats af andre Materialier. Det er ved disse
Midler at Poesien vinder sin Popularitet. Dog ere de mest imagina
tive Værker tilvisse Udet behagelige for den almindelige eller udan
nede Læser. De kræve formegen Tankeanstrengelse, for livlig
Opfatning og Kombinationsevne paa Læserens (ligesaavel som paa
Forfatterens) Side til at kunne behage almindeligt. En Grund
sætning eller en Følelse vil, udtrykt i Prosa især om den smig
rer Egenkjærligheden, frembringe den dobbelte Virkning paa
Massen, imod den, som reen Poesie kan opnaae. Dr. Johnsons
Favoritlinier :
Jeg vover Alt at gjøre, som sømme kan en Mand.
Hvo vover meer at gjøre, ingen er —"
virke som Elektricitet ; dog ere de hverken Poesie, eller strengt
talt, Sandhed. De indeslutte et non sequitur, og ere upaatvivle
lig af Shakespeare udkastede af hans bundløse Rigdom, som en
behagelig Lokkemad for Pøbelen. Baade hos ham og hos Milton
ere mange kraftfulde og skjønne Steder iblandt, som kun, med
Hensyn til den blotte Phraseologie, kunne kræve liden Forskjel
fra Prosa, undtagen at de ere bundne inden Heltedigtets Vers
linier. Saaledes ere disse to vægtige Linier i Troilus og Kres
sida:"
Den stærke Achilles, hvilende sig paa sin Løibamk
udskratted fra dybe Bryst et lydeligt Bifald"
omendskjønt de give et stort og dristigt Målerie, og synes virke
lig nedtyngede af de Ord, som de bære, ikke med Hensyn til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
