Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen IX. 37
fremmede Dele ind i sit eget Legeme, og gjøre dem eens med
dette ; og en hensigtsmæssig Legemsbygning sætter dem saaledes
istand til at opfylde deres Bestemmelse, der er at tåge Næring
til sig, voxe og forplante sig. De uorganiserte Legemer frem
komme ved Deles Sammensætning, Forbindelse med hverandre
og Opløsning i hverandre efter faste naturlige (fysiske) Love.
Deres Bygning er meget simplere end de organiserte Legemers.
De organiserte Legemer dele sig i to Naturriger, nemlig 1) Dyre
riget, der indbefatter Dyrene eller organiserte Legemer med For
nemmelse ; og 2) Planteriget, som indbefatter alle de organiserte
Legemer uden Fornemmelse, der voxe op af Jorden. Et Legeme
har Fornemmelse, naar det af sig selv kan bevæge sig. Enkelte
Planter (f. Ex. Balsamine) hvis Frødele vi see at bevæge sig ved
Berørelse, have dog ingen Fornemmelse, da den ei af sig selv,
men kun ved Berørelse, yttrer Bevægelse.
De uorganiserte Legemer danne det tredie Naturrige eller Mine
ralriget, der indbefatter alle Jord- og Steenarter.
Disse have sin Struktur (Dannelsesform), der viser sig ligesaa
vist hos alle Exemplarer af een Art, som den samme Slægtsform
gjentager sig igjennem een og samme Dyre- eller Planteslægt.
De sex Sider træffes ligesaavist hos Krystallen, som de haand
dannede Blade paa Lønnen og den langstrakte Ryg hos Katte
slægten, fra Dyrenes Konge, Løven, af og til den bekjendte
Huusven, der kun er Løve for Rotter og Muus.
Men enhver Egenhed kunne vi være visse paa finder kun Sted
for sin Hensigtsmæssigheds Skyld og ifølge de viseste Naturlove,
og det saavel i den livløse som levende Verden. Mod at ville
finde noget at rette paa i Guds Anordninger gjennem Naturen
advarer en Viismand i følgende Fabel:
En Muldvarp, Fiende af Lys og Haugebed,
til hjælpsomme Natur krøb klagende afsted:
kun Muldvarpen, Natur, du er stedmoderlig;
for Alle sørged du, men glemte mig, kun mig!"
Hvorover klager du?" — Det skulde Du ei vide?
Natur, hvi skulde jeg, kun jeg af Blindhed lide?
Hjælp! Mennesket det seer; da gjælder det mit Liv.
At ei jeg strax skal døe, Natur, saa Syn mig giv!"
— Velan da! forat jeg kan Naade for dig finde,
saa se da, Muldvarp! se!" — Da saae den forhen Blinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
