Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.38
Den saae, og grov sig strax ned i sin kjære Muld.
Men her, hvor intet Glimt det tykke Mulm kan jage,
hvad nytter nu den, at Naturen var saa huld?
Til ingen anden Ting, end til paanyt at klage.
Natur, skreg den paany, det kan ei Øine være.
Umuligt! Øjne du har villet mig forære;
men med saa slette to umuligt kan jeg see."
„—„— Jovist! Men mærk dig: kun for Muldvarp due de."
3.
Forat kunne overskue Skabningens Mangfoldighed, lægger man
Mærke til visse Ligheder og Uligheder, hvorved det bliver muligt
at ordne dem i visse Klasser, Slægter og Arter. Dyrene dele vi
saaledes først efter Blodet i tvende Hovedafdelinger, nemlig i
Dyr med rødt Blod og Dyr med hvidt Blod. Blodet af de rød
blodige Dyr er enten varmt eller koldt. Dyr med varmt, rødt
Blod føde enten levende Unger, og give dem Die ved sine Bryster,
indtil de selv kunne føde sig, og disse kalde vi Pattedyr, eller de
lægge Æg, hvori Ungerne først uddannes ved Varmen, og disse
kalde vi Fugle. Dyr med koldt, rødt Blod drage Aande enten
ved Lunger — og disse kaldes Amfibier, hvilke kunne leve baade
paa Land og i Vand, som f. Ex. Frøen eller Frosken, der for
stikker sig i Muursprækkerne om Vinteren, og tidlig om Vaaren
besynger i Dammen saa godt den kan sit gjenvaagnende Liv —
eller ogsaa aande de ved Gjeller, og disse kalde vi Fiske, der
leve kun i Våndet. Dyrene med hvidt Blod have enten virkelige
Fødder, og da idetmindste sex, hvilke Dyr vi kalde Insekter,
eller de have ingen Fødder, og da kalde vi dem Orme. Vi have
altsaa sex Dyreklasser, hvoraf enhver har en Mængde Arter og
Afarter, forskjellige i Opholdssted og Livsbehov, som de dog alle
vide at finde, fra den jagende Ulv og (druen af, der seer sit Rov
fra Skyen, og til Bien, der veed at finde sine Honningblomster,
og den næsten usynlige Mid, som gjennemborer Osten, eller den
til Klippen fængslede Musling i sin Skal, som dog fanger sin
Næring paa Havets Bund.
Hver Blomst er Hjemsted for en Slægt
ukjendt i næste Blomsterkalk.
4.
Men hvad er vrimlende som Planternes Mangfoldighed? Neppe
er Pletten bleven fri for sin Sne før Blaavisen som et skjønt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
