Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen IX. 39
Øje aabner sig mod Himlen; og hver Forandring viser os en ny
Planteart bedækkende Eng og Bakke indtil det Hele er skjult af
et blødt glimrende Tæppe. Det er somom de milde Vaarluft
ninger befalede:
Spir Græs! og Blomster badende
i Mosens Dugg sig dukke! Siv og Buske,
omflet den søde Kilde, Engens Belte!
Ved Planterne iagttager man Rod, Stamme eller Stilke, Grene,
Blade, Blomster, Frøet, uden eller i et Gjemme af Bælg eller
Frugt, og Bidele, saasom Rosens Torne og Snerten paa den
klattrende Humle.
De Væxter, der skyde en træagtig fast Stamme af Roden,
kaldes Træer; de, der skyde flere træagtige, ofte marvede,
mindre Stammer kaldes Buske, og naar disse Stammer ere smaa
og smekkre som Qviste, kaldes de Kratbuske, saasom den rød
blommede Lyng og den vellugtende Post, som bedækker de skov
løse Hejer. Væxter med bløde Stengler kaldes Urter; og Græs
arterne, hvoraf flere bære Grøde eller Korn, udmærke sig ved
sit Stråa.
Efter Forplantningsdelene, som bevirke at Planten sætter Frøe,
og som findes i dens Blomst, inddeler man Væxterne i Klasser
og Ordener. Til den sidste Klasse henhøre de, der kun have
utydelige Befrugtningsdele , saasom Svampe (Sop) og Mosser.
Selv Skimmel eller Mugg er en Plante henhørende hertil; ja med
Forstørrelsesglas opdager man Grene og Qviste paa den, som
paa Træerne. En anden Inddeling er den efter den ydre Lighed
eller efter de naturlige Familier.
De lade sig ogsaa, skjøndt übestemt og kun i Masse, inddele
efter sin Brug. Thi den er mangfoldig. Der har vi Kjøkken
urterne med al sin Mængde af Rodvæxter, Bælgfrugter, Løg,
Kaal, Æble- og Bærfrugter. Ligeledes Foderurterne, hvorimellem
de egentlige Græsser og Kløveren indtager Forrangen; oljerige
Kjernefrugter; Bastplanter, saasom Hamp og Lin; Ziirplanter;
Farve- Garve- og Lægeplanter; og endelig Giftplanterne , som
ogsaa ofte have medicinsk Anvendelse, og tillige medføre den
Nytte, at de opmuntre til at lære Planteverdenen noget at kjende.
Thi Mennesket har ikke Dyrets medfødte Evne (Instinkt) til at
skille imellem de sunde og usunde. Det maa lære af Erfaring;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
