Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.42
lens Forbjerg, der stikker ud i Dyreverdenen, ombølget af dennes
Mangfoldighed ; anderledes tilhører Mennesket ikke Jorden,
Det har et dyrisk Legeme d. e. det fødes, ernærer sig, for
planter sig, døer ligesom de øvrige levende Skabninger, og be
staaer ligesom disse af faste og flydende Dele. Det menneske
lige Legeme udmærker sig dog ved den opreiste Gang, som er
grundet i Menneskets Legemsbygning, ved det aabne, til Mine
spil skikkede Ansigt, ved Hænderne og Sprogevnen.
Menneskets Legeme er udrustet med en høj Grad af Livskraft,
Udholdenhed og Varighed, saaledes, at det er skikket til at leve
under de forskjelligste Klimater — den sorte Neger under Solens
lodrette Straaler saavelsom Samojeden og Pescheræen paa Po
lernes lismarker — og til at opnaae en, iforholdtil sin Størrelse
og Styrke særdeles høj Alder. Men det varer ogsaa længe inden
det bliver stærkt nok til, uden Skade for sig selv, at forplante
sig; dog denne sildigere Mandbarhed viser netop, at det er af
Naturen bestemt til at opnaae denne høje Alder, som vi ogsaa
see de Mennesker opnaae, der leve ordentligen og efter Naturen.
2.
Det, at det menneskelige Legeme er nøgent, uden medfødte
Forsvarsmidler, ja af en mindre egentlig Styrke end mange Dyr,
der kunne være Mennesket farlige, altsaa Nød og Frygt, synes
at have været blandt de første Midler til at vække det med
Menneskets Legeme nøie forbundne usynlige, men sig selv be
vidste, Væsen, som vi kalde Menneskets fornuftige Sjel, der be
staaer af en inderlig Forbindelse imellem flere evigen udviklelige
Evner. Eftertanken og Opfindsomheden vare da de første af disse,
som vaktes af Smerte, Frygt og Nød, da det ikke var saa let
for Mennesket at finde de for det tjenligste Næringmidler over
hele Jorden, som for Dyrene, hvis Arter ikke udbredte sig af
sig selv udenfor de Himmelegne, der vare dem de bedste, og
hvor tillige deres særegne Næringmidler fandtes i Overflod,
hvilke de ved stærkere Naturdrifter end Menneskets lededes til
at finde og bruge. Ettertanke og Opfindsomhed lærte da, som
Ordsproget lyder, den nøgne Qvinde at spinde, for at klæde sig,
og Nødvendigheden af andre Vaaninger end Træets Løvskygge
og den kjølige Grotte. Den lærte den værgeløse Mand at væbne
sig, den Hungrige at dyrke Jordan, opelske Qvæg, jage, fiske og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
