Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger — Oplysnings-skrifter. 59
Serna Kirke, og antegnede da med egen Haand følgende Ord i
den Alterbog, hvoraf han i Kirken betjente sig, og hvoraf et
Blad siden efter vistes udrevet: Detta Blad blef sønderrifwit i
Sierna Capell d. 25de Martii År 1644 af de Barnen, som då døb
tes, och woro til alder komne, christnade af Hr. Daniel Buschovio,
som orten indtog."
Der fandtes altsaa endnu ved den Tid Hedninger i denne af
sides liggende Egn — saa yderligen forsømt, rimeligviis især
siden Ophævelsen af Hammers Stift, hvorunder den har hørt.
Serna-Præsten beretter i denne Henseende, idet han beklager
at alle gamle Papirer før hans Didkomst ved Vaadeild vare til
intetgjorte, at en Sigurd som Biskop i Hammer havde visiteret
ved Serna i Aaret 1403, hvilken Forretning, efter Foged over
Hedemarken Lauriis Michelsens Bekræftelse af Iste Martii 1615,
skal findes liggende ved Herdals Kirke. Da Christningen sees
foregaaen 25de Martii, som er Mariæ Bebudelses Dag, er det
rimeligt, imod Fortællingen at antage den egentlige Erobring fuld
byrdet noget tilforn, men Erkjendelsen deraf fra Almuens Side
eller Hyldningen til Sveriges Regjering, efter Tilstevning til Kir
ken, der og da foregaaen. Christningen har ogsaa været en
Gjenstand for Mødet, og forudsætter med større Rimelighed, at
Erobreren Mag. D. Buschovius, efter en Tid at have havt Bygden
inde, har gjort hiin sørgelige Opdagelse, end at de uchristnede
voxne Mennesker af egen Drift har opfordret ham til ex impro
viso at blive Apostel. Catechumenernes Sønderrivelse af An
tegnelsen om deres Daab viser, at denne ikke er foregaaen
tiden Tvang og Tumult — denne sidste saa meget mere paa
faldende, som den, foregaaen i Kirken og ved en høitidelig Hand
ling, synes, at staae i Modstrid til den Følelse af Skam, som
deres Hedenskab (mens Christendommen ved Traditionen maatte
staae dem for Øine i alt sit Værd) maa have opfyldt dem med.
Denne kunde meget vel føde Ønsket, at tilintetgjøre Vidnet om
deres Skam; men Handlingen da i selve Daabs-Øieblikket til
hører alene en Vildhed, der i samme Mon var i sig selv hedensk,
som den kom af, at den religiøse Følelse ved den lange Afvæn
nelse fra christelig Gudstjeneste og Sed var sløvet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
