Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORORD
TIL
«SAMLING AF SANGE OG DIGTE FOR
DEN NORSKE SJØMAND"
? ? ?
At være en Normand, er en Egenskab, som Flere end De,
der besidde den, sætte Priis paa. Det skulde da være en Usling
med Dæmringens" affekterede Blusel over Fædrelandet i sit
Hjerte og en Slump dansk Blod i Aarerne, som skulde fornegte
det. De frie Folk skatte hos Normændene, at de, paa Kyst
stædernes blandede Befolkning nær, ere et Folk af Bønder, hvis
Masse byder Demokratiet en dyb Bund at slaae Rødder i; og
alle Nationer, hvormed Normænd kom i Berørelse, erkjende en
Gediegenhed ved Folkekarakteren, som vinder dem Alles Agtelse
og selv den selvfølelsesfulde Brittes Godhed. Men hvad har da
skaffet Normændene dette gode Navn og Rygte i Verden? Europa
kalder os tappre : men det kjender ingen Seire af os siden Viking
alderen — opvakte, uden at vide, om vi have nogen Literatur —
dygtige til al Idræt uden at kunne paapege noget Storværk af
Foretagelsesaanden. Verden nærer en fordeelagtig Mening om
det norske Folk, som ikke altid lader sig gjøre Rede for. Det
er virkelig Folkenes Yndling. I 1814, da det befriede sig, grun
dede Medlemme af det engelske Parlament sine Forsvar for
dette Foretagende og Angreb paa Ministeriet, fordi det ikke
understøttede det, paa Normændenes bekjendte gode Karakteer,
hvem det af den Grund var større Synd at underkue; og de
paa Friheden hadske Magter synes at troe, at den er uskadelig
i Norge, at det norske Folk er det eneste, de uden Fare kunne
betroe dens Fakkel. Men hvem især skylder da Norge dette
sit gode Navn og Rygte i Verden? En Klasse af dets egne Børn,
den anden Hovedgreen af dets Befolkning — hvoraf Bønderne ere
den første — den, som har svunget sig længst ud, denne talrige
Klasse af Sjømænd, der sørger saa troligen for det fælleds Fædre
lands Velfærd og Ære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
