Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.62
Havet, der brød voldsomt faac Skridt ifra, og den sorgklædte
Enke stillede mig Lodsens farefulde Liv for Øje; og den vesle
Otteaarsgut, som med Bestemthed angav Navn paa et Par Skibe,
der kunde øines langtude, og bedømte Detalljerne og Særegen
hederne ved deres Sejlads, som han med spændt Interesse fulgte,
viste mig hvor tidlig denne Lyst og Dygtighed til Sjøen vaagner
hos de Normænd, der boe den nærmest, og kjende bedst dens
Farer. Jeg ønskede at kunne gjøre Noget til Hines Ære, der
havde hædret Fædrelandets Navn, men selv ere navnløse, navn
løse som de ere talløse disse Tusinder, som gave de bedste
Kræfter til de Seire, Danmark knyttede alene til sit Navn. Jeg
ønskede at kunne gjøre Noget, forat bringe Glæde ind i disse
ensomtliggende Hjem, som Sorgen saa ofte gjæster — Noget,
som kunde forhøje den, hvor Sjømænd have frydefuldt Samqvem
ombord eller iland — Noget, som kunde udtrykke en Landsmands
varme Interesse for denne herlige Stand, der omfatter saamange
dygtige sande Mennesker, Mennesker med sunde Sjele i sunde
Legemer — Saadanne, som jeg har kjendt mange: freidige i Ve
og Vel, religiøse og alvorlige i Hjertet, med aabne og velvillige
Ansigter, patriotiske indtil Enthusiasme, nidkjære for sin Stand,
trofaste i Hu, ligefremme i Sæder, modige og mandige til Daad,
muntre, livlige og letvakte til Fornøjelser som Børn.
Dette er den norske Sjømands Karakteristik.
At der saaledes ikke skal meget til at glæde dem, og at et
ægte Sjømandsgemyt, paa Grund af sin egen Gediegenhed, seer
paa Meningen meer end paa Tingen, den søger sit Udtryk ved,
og paa Maaden hvorpaa dette skeer, indgav mig Tanken om at
foranstalte en hidtil manglende Samling af Sange for den norske
Sjømand. Den Betydenhed, Standen har imellem de øvrige Klas
ser, gjorde det end mere paafaldende, at nogen Saadan endnu
ikke fandtes; og den uomtvistelige blodkjøbte Ret, den har til
Fællesskab i den danske Samling af Sjømandssange, forsaavidt
denne behandler Begivenheder under den forrige Forening, var
det ikke synderlig behageligt for Normænd at benytte sig af saa
ledes som det danske Navn deri er gjort forherskende og hef
tes til Normænds Bedrivter. Idet jeg dog maatte indtage dem
i Samlingen, blev det da nødvendigt at skifte Æren noget lige
ligere ud, saa Norges Navn ogsaa kom til at tone i Sangene om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
