Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 61
Af Fødsel (og Udlændingen slutter sig til noget godt deraf)
høre de ligesaavel til Folkets Kjerne og Marg som Gudbrands
dølen og Thelebonden paa sin Odel, fra Lodsen af, der med
Stormfuglens Dristighed omcirkler Landet i sin flyvende Baad,
og til Kapitainen ombord i Spaniefareren eller Tjømøskipperen,
der farer med sin hjemmebyggede Tremaster medens Moer dri
ver Gaarden hjemme. Der tilbringer han da sin Vinter som
Bonde, for, efter gamle Bjørn Farmands Sæd eller som Friis
lænderen nutildags, med første Luftning af Vaaren atter at pløje
den store grønne Havmark, som han kjender ligesaa godt som
Vangen hjemme.
Seer man hen til den Agtelse, den norske Sjømandsstand har
erhvervet Nationen hos Fremmede, fra den Tid, da den beman
dede den dansk-norske Flaade, og skaffede Dannebroge dets
stærkeste Bannerholdere, og til nu, da den holder et forholdsviis
større Antal Skibe paa Sjøen, end noget andet Folk, og hævder
Folkets gode gamle Rygte overalt saalangt Flaget naaer; lægger
man Mærke til det gode Vidnesbyrd om vore Sjømænds Mo
ralitet, som lader sig hente af de offentlige Kriminallister — til
det Navn for Mod og Duelighed, som vore Lodser saa ofte be
segle med sin Død — til at ingen Klasse i vort Land viser den
Spekulationsaand og Driftighed som vore Sjømænd, da siger
man vel neppe formeget, naar man paastaaer, at ingen norsk
Medborgerklasse har gjort sig mere fortjent til almindelig Agt
og ærefuld Erkjendelse end Sjømandens. Og Synd var det san
delig at sige, at han optager Pladsen for Andre eller sidder paa
det Fede af Landet; — til dets nøgne Pynter og Strande er det
han høster Velstand ind fra det øde Hav; der, imellem de bar
ske Klipper, som neppe unde en grøn Plet Rum, er det vi finde
Mængden af vore Sjømænds som oftest pyntelige, med en ven
lig Farve anstrøgne, Huse.
Paa en saadan, Naturen fravunden, Plet, under et vildt Æble
træ, der beskyggede en Sjømandsenkes Hjem, hvis Mand, en af
Prinds Kristians" Besætning, Aaret tilforn havde mistet sit Liv
som Lods, følte jeg mig livligen opfyldt af Tanken om Norges
Sjømænd. Jeg mindedes alle disse Tusinder, der lode sit Liv
for fremmed Ære, og hvis Been übesjungne omtumles i Belterne ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
