Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 81
Men lad os nu tænke os den rødbørstede ensomme Jothun
speidende fra sin Klippe. Saaledes omtrent rettede engang i en
smuk Maaneskinsnat Gabestokken ved Mossekirke sig op og
speidede med det ene Øje, man havde i Tidens Løb ladet den
beholde, udover By og Land. Skulde jeg være saa alene i
Norges Rige? den Eneste tilbage af min Slægt?" laae med smerte
fuld Forbauselse i det grovt udsnittede Ansigt, som ogsaa prydede
denne Gabestok. Og den drejede sig (ikke utroligt i Moss, hvor
den for nogle Dage siden bogstavelig løb bort) og kastede et
sørgmodigt Blik udover de nærmeste Huse, hvor en noget sam
mensjunken Høi var synlig paa en af de Skrænter, som omgive
denne mærkværdige By. Det var hans Faders, en Galges, Grav.
Vinden hvinede melankolsk i de tørre Neslestilker derom, de
smaae Sørgeflor af uddøde sorte Blade bevægede sig og blottede
et Par fosforskinnende Splinter i Jordskorpen af en nedraadnet
Stok. En uhyggelig Zittren gjennemfoer Gabestokken. Det var
som at see sin Faders Been.
Men det er sandt, jeg sagde det var en Maaneskinsnat. Ja
saa tog det sig ud. Alle Omgivelser havde et natteagtigt, skygge
mæssigt Præg. Men det var høilys Dag bare man kom udenfor
Byen. Derindenfor var det, som sagt, Nat, uden at jeg kan for
klare det uden ved et Mirakel, som kun tilhører denne gamle
By, hvori de gode gamle Dage gaae saa igjen. Man tænkte meget
fornuftigt der, men omtrent som andetsteds for hundrede Aar
siden eller mere, og man har tildeels, blandt mange andre, den
Grille at skrive med Blyant et 7 Tal istedetfor et 8 Tal i Alma
nakkerne, som man dog kjøber fra Kristiania. Alt er noget om
vendt. Byen gaaer ogsaa tilbage, som bekjendt, mens andre gaae
frem; og ligesaa bekjendt er det, at Borgerne maae reise til Gjel
øen for at trække frisk Luft. Da og for den jevnlige Nats Skyld
hjemme sige de ogsaa Goddag til hinanden med en Trohjertighed
og Glæde, som om de aldrig havde seet hinanden paa Gaderne.
Der svæve de ogsaa hinanden forbi som Skygger, og man siger,
at der kun ved et Par Korpulente skal være nogen virkelig Ge
halt, hvorimod det bliver lyst paa Klubben og dagfriske Ideer
satte i Cirkulation der, naar det bliver mørkt andre Steder.
Hvorledes det maa være fat der med Anskuelser inden Lovs og
Rets Omraade kan man let begribe, naar man betænker, at man
overalt taler om Rettens Gang, mens man om Tidsaanden siger
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. HL 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
