Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET EVENTYR OM GABESTOKKENE
I MOSSEBY OG BORRESOGN
SOM BEGYNDER LANGTHENNE I TIDEN
* ? *
De gamle Jetter vare seige at faae Has paa for Gothebilen her
i Norge. Selv i de første Haraldiders Dage saae de forfærdede
Nybyggere af og til en Røg at stige op fra de dybeste og een
somste Dale, hvorhen man vel vidste, at endnu ingen af det
herskende Folk havde flyttet sin Fod. Det var da en Jothun,
som holdt til der, og de yderste Beboere passede vel paa Barna,
somom der var et Bjørnehie i Nabolaget. Det hændte vel endog,
at de saae et uhyre rødbørstet Hoved stikke frem fra en frem
springende Klippe og ilsomt trække sig tilbage med et sørgmodig
vildt Korsdrag mellem de buskede Øienbryn; og det var da
Jothunen, Jothunen selv. Den Stakkel! han speidede ikke efter
Børnene forat spise dem, men efter en med hans Hules beslægtet
Røg, ensom, snigende som den, dybt forstukken inde i Afkrogene
som den. Da var hans Folk endnu ikke ødelagt. Der kunde endnu
boe en Jettinde tilbage. Og højt strakte sig det ræverøde Hoved,
som Argyleshires celtiske Beboere, enhver ægte Campbell endnu
bærer i Arvmærke, og han væltede et Fjeldstykke (saadant et
som Jothunporten i Vaage) for sin Hule, og gik ud paa Frieri,
som maa være bleven haabløsere og haabløsere indtil det blev
ganske haabløst for den sidste Jette, der sandsynligviis maa have
gaaet sig bort uden at finde nogen Mage. At slutte af det Blan
dede i Racen og af visse voldsomme Træk af Herskesyge, som
ikke skulle være sjeldne mellem de nærværende Fruer af præ
tenderet gothisk Byrd, kunne vel ogsaa de sidste Jetteqvinder,
kjede af at vente og lystne efter et Regimente, som vel kunde
være dem vist nok — kort af endnu gjældende Motiver, være
blevne troløse imod hine kraftige Celadoner og have givet sig
de indtrængende Fremmede ivold. Endnu gad jeg vidst, hvilken
Bondepige, der ikke vilde holde Partiet med en Byskrædder for
en Ære, og hvilken Jyde, der ikke skulde have et Mon forud i
Friervejen for en Landsmand hos vore Damer af den inderste
Kringle. Og saaledes omtrent var Forholdet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
