Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Straf og Straffeanstalter. 95
Benaadningsretten hviler paa en stor og hellig Tanke, og ud
gjør den forfulgte Uskylds sidste Tilflugt paa Jorden; den kan
ogsaa anses som Lovens Opfyldelse i de Tilfælde, hvor Bogstavet
ikke er fyldestgjørende. Loven tyder Retfærdighedens übevæge
lige Fordringer og Forstandens kolde Beregning; Naaden der
imod er Røsten fra Samfundets inderste Følelse, den er dets
Hjertes Indgivelse. Men dette Prærogativ, det skjønneste imel
lem dem, som tilhøre Kronen, bør anvendes sparsomt; det er
ligesaa tungt som ansvarsfuldt, at udtale det Ord, som uigjen
kaldelig afgjør et Menneskeliv. Inden Beslutningen fattes, er
Tanken qvalfuldt sysselsat med at finde hvad rettest er, og
siden ligger endnu Mindet om den sørgelige Gjenstand tungt
paa Sindet. Dommeren er ikke udsat for denne vanskelige
Uvished, thi han er blot Lovens Tolk, og afpasser dens Bud
uden Partiskhed eller Medlidenhed; men Naadens Virkekreds
er ikke afmaalt med samme Nøjagtighed ; — hvor langt bør den
strække sig, hvor findes den rette Grændse for dens formildende
Virkning? Dette Spørgsmaal er vanskeligt at afgjøre, og kræver
en Tid og en Virksomhed, som ved Dødsstraffens Afskaffelse
kunde spares for Befordringen af andre, for Samfundets Vel,
vigtige Emner. For ret at opfatte Vægten af denne Bemærkning,
bør man i Tanken hensætte sig i Regentens Stilling, og betænke,
naar, efter et Middeltal, omtrent 61 Spørgsmaal om Livsstraf
aarlig fremkomme i Sverige, og saaledes flere end een om Ugen,
hvilken betydelig Dccl af Regentens Tid der tages i Reqvisition ;
thi disse Sagers Natur gjør, at de ikke kunne jevnføres med de
sædvanlige administrative.
Hos flere ved Lærdom og ædel Tænkemaade udmærkede
Mænd grunder Overtydelsen om Dødsstraffens Retmæssighed
sig paa en religiøs Anskuelse og paa Fortolkningen af visse
Steder i det gamle Testamente. Uden at ville indlade mig paa
en kasuistisk Undersøgelse af disse Steders rette Mening, maa
jeg blot indvende, at jeg støtter den Mening, jeg samvittigheds
fuldt har søgt at udvikle, paa Kristendommens Aand. Denne
guddommelige Lære fremstiller ikke Livet som det højeste Gode,
som Grændsen for al Virksomhed og Tilværelse, men meget
mere som en Prøvetid, en Opfostring til et andet saligere Liv,
som udgjør Menneskets sande Maal og rette Hjem. Hvorledes
kan man da, fra en religiøs Synspunkt, forsvare en Straf, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
