Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Straf og Straffeanstalter. 97
Spøslidningen, som stempler den Straffede med en uudslettelig
Vanære, er kanske endnu mere fornuftstridig end selve Døds
straffen; i sidste Tilfælde tilintetgjøres Forbryderens fysiske Til
værelse, ved Spøstraffen derimod, snart sagt, Muligheden af
hans fremtidige Bedring. Samfundets Strafferet, hvis Øjemed
er, ved selve Strafanvendelsen , at gjenoprette den krænkede
Retstilstand, samt at advare og forbedre, har saaledes fjernet
sig saa himmelvidt fra sin Grundidee, at den vanærer, gjør Til
bagegangen fra den betraadte Forbrydelsens Bane paa det nær
meste umulig, og lader blot Valget tilbage mellem Elendigheden
og Skafottet. Hvor mange Exempler paa dette, for Menneske
ligheden ligesaa bedrøvelige, som for den almene Sikkerhed
skadelige, Forholdende har ikke vort Fædreland at opvise?
Men, indvender man, Legemsstraffene ere indforlivede med
vore Vaner vore traditionelle Skikke! Denne Paastand grunder
sig, efter vor Overbeviisning, paa en Misforstaaelse, en Sammen
blanding af en forsvunden Tids Anskuelser med den nærværen
des. Legemsstraffe vare indforlivede med den almene Tænke
maade saa længe de vare overeensstemmende med de herskende
Religionsbegreber. Kirken gav selv Anviisning paa dem som et
saliggjørende Middel, og den bodfærdige Synder troede at gjen
vinde den tabte Samvittighedsfred ved Flagellation , legemlig
Lidelse og strenge Faster. Langtfra da at være vanærende, an
saaes Legemsstraffen som en Forsoningsakt og den eneste rette
Vej til igjen at kunne optages i Kirkens Skjød. Derfor finder
man den i Forening med Kirketugt og Skriftemaal, hvorved den
ved Straffen Rensede traadte ind igjen i Menigheden.
Men denne Tro, disse Begreber ere forlængst forsvundne.
Den almindelige Tænkemaade stempler i vore Dage den Straf
fede med en næsten uudslettelig Vanære, og støder ham med
Afsky tilbage. Findes der vel Nogen blandt dem, som forsvare
Spøstraffens Anvendbarhed , der vilde tåge en Spøslidt i sin
Tjeneste? Har man da ikke skabt en Klasse Parias eller mo
ralskt fuglfrie Væsener, som tvinges til at ansee sig i en ved
varende Krigstilstand mod Samfundet?
Vanærende Legemsstraffe lede desuden Tænkemaaden paa en
farlig Afvej, den nemlig, mindre at tåge Hensyn til Forbrydelsens
Beskaffenhed , end til selve Straffen, som medførende Vanære
og almeen Foragt. Deraf opkommer ofte hos mere Udannede
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 111. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
