Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.258
Det er ellers ikke let at begribe hvad man egentlig forstaaer
med denne Frasigelse af Nationalitet, uden hvilken ingen Op
tagelse og Emancipation skulde kunne være tænkelig. Forstaaer
man derved den Erklæring, at de ville opfylde alle borgerlige
Pligter, lyde og efterleve Statens Love, da er dette en conditio
sine qua non; at de ikke skulle drive andre Næringsveje end
dem, der ere enhver Statsborger tilladte, da følger vel ogsaa
det af sig selv, at de maa underkaste sig en saa billig Betingelse,
som at de ingen Særrettigheder skulle have; eller at de skulle
betragte sig som tilhørende den Stat, hvori de leve, da ville de
nok af ganske Hjerte og Sjel erklære dette. Og skulde der
imellem Israeliternes Tusinder, imod al Tænkelighed, findes En
kelte, der maatte vægre sig derfor og foretrække at tilhøre en
ikke-existerende Stat, en Nation uden Tilvær, såa kunde et
Politiopsyn være tilstrækkeligt nok — ikke for deres Anskuelses
Farligheds Skyld, men for den gode Grund, der var forhaanden
til at holde dem for forrykte.
At Jøderne ellers betragte sig som tilhørende i politisk og
borgerlig Eenhed den Nation, hvori de ere Borgere, indlyser af
følgende historiske Kjendsgjerning: I Aaret 1806 lod Napoleon
en talrig Forsamling sammenkalde af Rabbinere og Deputerede
fra Jøderne i Keiserriget og forelagde dem en Række af Spørgs
maal, som sigtede til at erholde deres Erklæring om deres For
hold til Staten, dens Borgere og Lovgivning. De vigtigste
Spørgsmaal og Svar, hvilke sidste siden ved en Forsamling af
Skriftlærde (et Sanhedrin) bleve bekræftede og forvandlede til
Beslutninger, som for Jøderne skulde have religiøs Kraft, vare
følgende :
Iste Spørgsmaal: Kan en Jødinde gifte sig med en Kristen
og en Kristinde med en Jøde, eller byder Loven, at Jøder kun
skulle tåge tilægte indbyrdes imellem hinanden?
Svar: Loven siger ikke, at en Jøde ikke maa tåge en Kristen
tilægte eller en Kristinde en Jøde. Den siger heller ikke, at
Jøderne kun maae tåge tilægte indbyrdes imellem hinanden.
Lovens Forbud er kun anvendbart paa afgudiske Folkeslag, og
Talmud erklærer udtrykkeligt, at de nyere Folk ikke ere at be
tragte som saadanne; thi, ligesom vi, tilbede de Himmelens og
Jordens Gud. Ogsaa har til forskjellige Tider Ægteskaber fundet
Sted mellem Jøder og Kristne i Frankrig, Spanien og Tydskland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
