Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indlæg i Jødesagen. 259
De bleve Tid om anden taalte og forbudte alt efter Fyrsternes
Tykke; men man kan ikke dølge, at Rabbinernes Mening er
imod saadanne Forbindelser. Efter den har kun det Ægteskab
kirkelig Gyldighed, hvorved de religiøse Ceremonier efter Tal
mud ere fuldbyrdede. Men dette kunde ikke finde Sted, hvor
den ene eller anden Part ikke anerkjendte disse Handlingers
Hellighed; Ægteskabet vilde være borgerlig gyldigt, men uden
Kraft efter Kirkens Love. Dette er i Almindelighed Rabbinernes
Mening; de ville være ligesaalidt tilbøjelige til at fremme og vel
signe saadanne Forbindelser, som de katholske Præster ere det.
Imidlertid antage Rabbinerne, at den Jøde, som ægter en Krist
inde, ikke i sine Troesforvandtes Øine forbliver mindre Jøde,
end om han havde indgaaet et blot borgerligt Ægteskab med
en Jødinde. Ligesaa erklærede Sanhedrinet senere hen, at
Ægteskaber mellem Israeliter og Kristne, som ere fuldbyrdede
efter Civillovens Forskrivter, ere borgerlig forpligtende og gyl
dige, om de end ikke berettige til at iklædes de religiøse Former.
2det Spørgsmaal: Blive Franskmændene holdte for Fremmede
eller for Brødre af Jøderne?
Svar: I Jødernes Øine ere Franskmændene Brødre, ingen
lunde Fremmede. Denne Synspunkt, hvorfra vi betragte Fransk
mændene, er ganske i den mosaiske Lovgivnings Aand.
Allerede i de Tider Israeliterne udgjorde et selvstændigt Folk,
foreskrev Religionen dem, at ansee Fremmede som Brødre, og
med sand rørende Ømhed anbefaler Lovgiveren denne Kjærlig
hed mod Fremmede. Erindrer — siger han — at ogsaa I vare
fremmede i Ægypten!" Moses paabyder Agtelse og Velvilje
mod Fremmede, ikke saameget som en Opmuntring til lagttagelse
af en selskabelig Moral, som i Egenskab af en af Gud selv paa
lagt Pligt. Naar I høste Sæden af eders Ager — lyde hans
Ord — saa vender ikke tilbage forat opsamle de Ax, som
maatte være forglemte, men lader dem blive liggende for de
Fattige, den Fremmede og Enken. / skulle ikke mishandle den
Fremmede, ikke tilføje ham nogen Uret! Elsker ham, giver ham
Spise og Klæder i hans Nød. Thi jeg er den Evige, eders Gud;
den Evige elsker den Fremmede". (5 Mos. 22. 3,29. — 2.22,23).
Til denne Velvilje mod Fremmede føjer Moses ogsaa den al
mindelige Menneskekjærligheds Bud: vElsk din Næste som dig
selv!" Og i lignende Udtryk taler ogsaa David: Herren vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
