Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.260
Gud er fuld af Miskundhed: over alle sine Skabninger udstrækker
sig hans Barmhjertighed", ligesom ogsaa Talmud bekjender denne
Lære. «Hvorledes Meningerne end maa være med Hensyn til
andre Nationer — siger en Talmudist, d. e. en mosaitisk Troes
fortolker — skulle vi dog elske dem som vore Brødre ; vi maae
besøge deres Syge, begrave deres Døde, understøtte deres
Fattige ligesom de israelitiske". Der gives ingen Menneske
lighedspligt, som en ægte Israelit maa unddrage sig fra imod de
Fremmede. Og hvori bestaae disse Bud? I at afsky Afguderi,
ikke laste Gud, ikke synde imod Ægteskabet, ikke saare eller
dødslaae sin Næste, ikke stjæle eller bedrage, kun spise Kjødet
af slagtede Dyr, og endelig i at øve Retfærdighed. Saaledes
gjøre alle vore Grundsætninger det til Pligt for os, at elske
Franskmændene som Brødre. En Hedning adspurgte engang
Rabbineren Hillel om den jødiske Religion, og ønskede at vide
hvori dens Væsen bestod, og Hillel svarede: gjør ikke imod
Andre hvad Du ikke vil, de skulle gjøre imod dig! Dette er,
sagde han, Religionen; alt det Øvrige følger af denne Sats".
En paa saadanne Grundsætninger hvilende Religion, som byder
at elske den Fremmede og at opfylde de selskabelige Dyders
Pligter, kræver hos sine Bekjendere, af endnu stærkere Grunde,
broderlige Følelser imod sine Medborgere. Og hvorledes kunne
de betragte dem fra noget andet Synspunkt, da de beboe samme
Grund, blive styrede og beskyttede af samme Øvrighed, samme
Love, nyde de samme Rettigheder og have samme Pligter? Der
gives ogsaa et andet Baand mellem Israeliterne og de Kristne,
hvorved den religiøse Adskillelse ganske bliver hævet, nemlig
Erkjendtlighedens, som allerede den sædvanlige Toleranz har
affødt, men som Regjeringens Velgjerninger i de sidste 18 Aar
have givet en Energi, hvorved vor Skjæbne er bleven uadskillelig
forbunden med Frankrigs almindelige. Tilvisse ! Frankrig er vort
Fædreland, Franskmændene maae vi ansee som Brødre, og da
dette berømmelige Navn hædrer os, borger det ogsaa for, at vi
aldrig ville ophøre med at være det værdige.
3die Sp. Bliver Frankrig betragtet som Fædreland af de der
indfødte og som franske Borgere lovligen anseede Israeliter?
og erkjende de sig forbundne til at forsvare det?
Sv. Mennesker, som have valgt et Fædreland, hvori de leve
siden flere Aarhundreder, og som selv under Herredømmet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
