Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indlæg i Jødesagen. 263
»
3. Rigdommens Egoisme og Troesletsind.
En Bagvaskelse, som i Skjændighed kun kommer hiin Middel
alderens om Brøndenes Forgiftelse og vore Dages Opspind om
Slagteri i overtroisk Hensigt af Kristne i Damaskus nær, inde
holdes i den Sigtelse, man ogsaa, i Mangel af bedre Argumenter,
kan have Leilighed til at høre, at de Rige og Dannede mellem
Jøderne søge at vedligeholde sine fattigere og udannede Troes
forvandte i en National-Afsondring forat benytte sig af deres
Afhængighed. Skygge af Beviis lader sig ikke anføre herfor.
Men hver Den, som har iagttaget det indre Liv og Færd især i
de større Jødemenigheder, hvori noget Gjennemgribende, uden
Regjeringens Bistand, lader sig udføre af de Rigere for de fat
tigere Klassers Dannelse, maa ogsaa vide, at de netop opbyde
alle sine Kræfter forat fremme de Sidstes Dannelse og Oplysning.
Han maa vide, at det allerede siden længere Tid er lykkets dem
i større Stæder, saasom i Hamburg 1 og Frankfurt am Main, ja
ogsaa i mange mindre, uden at Regjeringerne have gjort det
mindste derfor, eller endog kun taget Notiz deraf, at stifte Fattig
skoler, som, efter alle Kyndiges Dom, fortjene ganske at sættes
de kristelige ved Siden. Han maa vide, at ikke blot i Preussen,
Bajern og andre Stater, hvor det, uagtet den lovmedholdige
Haandværksfrihed, ofte endnu har sine Vanskeligheder at faae
jødiske Lærlinge og Svende anbragt hos kristne Mestre, existere
imellem Israelitterne allehaande Foreninger til Udbredelse af Haand
værker, ja at saadanne endog ere i Virksomhed i Stater, hvor
Adgang til Haandværksdrivt endnu er Jøderne spærret. Og
fremfor alt maa han vide, at De mellem de Rigere og Dannede,
som ere Egoister nok til kun at tåge sin egen Fordeel og Be
qvemmelighed paa Raad, intet snarere have at gjøre, end at be
frie sig for alle besværlige Forpligtelser til sin Menighed ved at
skifte Religion og at bytte den for alle de Fordele, de have at
vente ved en saadan Vexel.
Men hvem kan troe, at hine Armes og Undertryktes Sind kan
blive luttret og styrket ved Exempler af slige Motiver? at de
Nedbøjedes Sjæle kunne hæves ved Synet af, at de, der have ud-
1 I Lovene for den israelitiske Friskole i Hamburg hedder det; «Fortrinlig
skal man ved Frieleverne virke til, at den største Dccl gjerne, villigen og for
trinsviis lade sig bestemme til et Haandværk og heller søge sit Udkomme i
Fremtiden ved legemligt Arbeide end ved Smaahandel."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
