Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
mærket sig i deres Midte, som have erhvervet sig sine kristne
Medborgeres Agtelse, til hvem de saae hen med Haab og Tillid,
og af hvem de ventede Bistand mod Undertrykkelse og Uret
færdighed, adskille sig fra dem, ikke fordi de ere grebne af den
kristelige Religions Sandhed, men for ikke at have meer at skaffe
med sine elendige Troesforvandte ? Eller hvo kan troe, at hine
mere Udannede føle sig mere oplagte til at afføre sig sit Ejen
dommelige, fordi de see, at hine, som denne Afførelse er lykkets,
drive et letsindigt Spil med den Religion, som endnu er dem
hellig? Det er klart, at Massens Fremskridt i Dannelse ved en
saadan Afsondring kun kan blive hemmet. Just fordi Jøderne
selv have virket meer og tidligere for Skolernes og Gudstjenestens
indre Forbedring, end Regjeringerne, og fordi disse Forbedringer,
om end Regjeringerne have antaget sig dem med noget større
Interesse, end desværre før var Tilfælde, dog altid hovedsagelig
maatte udgaae af deres egne Anstrengelser: maa en Regjering,
hvem Massen af dens jødiske Undersaatters Vel ligger paahjerte,
med Beklagelse see, at, ved den egoistiske Afsondren af de Rigere
(thi nutildags skeer det omvendt imod paa Evangelisteraes Tider,
at man finder mere Modtagelighed for Evangeliet hos Disse end
hos de Fattige) og fremfor Alt af de mere Dannede, de Kræfter
hensvinde, som kunde virke for sin Menigheds aandige Frem
skridt, og at saaledes Alt tilsidst geraader i Forfald — en Følge,
som kun ved hines fortvarende Selvfornegtelse eller ved borgerlig
Lighed kan undgaaes. Vil man nu betegne de Jøders Følelse,
der imødesee en saadan Følge med Rædsel, og Deres Stræben,
som ere beredte til at opbyde alt for deres aandige Udvikling og
borgerlige Anerkjendelse, med hvem de staae i religiøs Forbin
delse, som en blot ..national", og som saadan forkaste den: kan dette
dog ikke med nogen Føje bringe dem til at fornegte denne Føl
else og Stræben, men den maa altid forekomme dem menneskelig
og pligtmæssig, ja man kan vel med større Rimelighed antage,
at De, den er fremmed for, maa være uden Sands for alt Med
borgerligt og slette Borgere af Fædrelandet.
Argumentet, at det dog altid kun vilde være de Rigere og
Fornemmere, som vilde vinde ved Emancipationen, falder ganske
sammen med det berygtede Forsvar for den absolute Magt og
imod fri Forfatninger, at «Folket selv kun har liden Nytte deraf,"
og beror paa den lavsindede Anskuelse, som kun formaaer at er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
