Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indlæg i Jødesagen. 265
kjende den Udmærkelse, som er bleven Enkelte tildeel, men ikke
den Bevidsthed om Frihed, Ret og Menneskeværdighed , som
gjennemtrænger Masserne. Paa saadan Maade skulde ogsaa de
irske Katholikers Emancipations eneste Fordeel bestaae i, at en
kelte Rigere have erholdt Pladse i Parlamentet og Statens Embeder,
og ikke i at femsjette Dele af Nationen have erholdt Adgang
dertil. Loven skal ikke fremsætte sin Priisbelønning udelukkende
for den Enkelte, men aabne sine Skranker for Alles Kræfter.
Anstrengelsen hæver de Kjæmpendes Kræfter: den forsagte Kamp
nedværdiger Sindet og slapper Kræfterne. Men intetsteds er
hiint Argument falskere, end hvor det, ved Partiskheden for
Troesfrafaldet, bliver gjort den Enkelte saa overordentlig let for
sin Person at naae Maalet.
Det er ellers ikke let at begribe, hvorledes en Omvexling af
Tro skulde kunne give Nationaliteten Garanti: at en Bekjender
af den mosaiske, ved den blotte Omskiftning, skulde blive saa
meget bedre Patriot og Borger af et Land. Dette er ikke ret
at forstaae hine indholdsrige Ord: giver Keiseren hvad Keiserens
er og Gud hvad Guds er" ! Det vilde give Overgangen til Kri
stendom ikke Betydningen af at anerkjende Jesu Lære, Hellighed
og himmelske Udspring, men kun af Ønsket, at vorde de andre
Borgere lige i Rettigheder; og den hele Operation, naar den ikke
var af dybere Grund, vilde kun betegne Tilværelsen af en Op
lysningens Jesuitisme. Kun en dyb Foragt for Religionen kan
ville nedværdige den til et Mærke for noget udenfor den Lig
gende, for noget Andet end den selv er. Kun en høi Grad af
Ringeagt for Staten kan, som Borgen for at man tilhører den,
forlange, ikke Pligternes Opfyldelse, ikke Lydighed mod Lovene,
men en Akt, som tilhører og maa tilhøre en ganske anden Sfære:
den hvorudover ikke en Winther-Hjelmsk Ypperstepræstekonge,
men kun den Alvidendes og Sjelens eget Øje har at skue. Reli
gionen har sin Tro, Staten har sine Love. Troesbekjendelsen
fører til Religion; Lydigheden mod Lovene gjør til Borger af
Staten. Forvirringen af begge disse Forhold fører til Fornegtelsen
af begge, til Letsind og til Løgn. Hvilket Skrig vilde ikke op
fylde den kristne Verden, om man f. Ex. i en katholsk Stat vilde
forsvare Protestanternes Udelukkelse med at de skulde ved Over
gang til Katholicismen slutte sig til „Statens Nation", som be
staaer af Katholiker! Omvendt er dette Tilfælde i Norge, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
