Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.270
Ægteskab mellem Mosaiter og Kristne har ogsaa megen liden
skabelig Fordom imod sig. Den bekjendte Kirkens Forkjæmper,
Biskop Balle, fandt dog ikke, at der var noget i Guds Ord til
Hinder derfor, og ved Reskr. 14 Decbr. 1798 tillades det en Jøde
at ægte en Kristinde, uagtet han ei vil lade sig døbe, af Aar
sager, som ere vigtige for hans Samvittighed, hvilken Kongen ei
vil tvinge", dog at alle Børnene oplæres i Kristendommen. Senere
er ogsaa Tilladelsen givet, og neppe nogensinde negtet — et
Forbud, som upaatvivleligt ogsaa vilde vise sig uklogt og skade
ligt i sin Virkninger. I Betingelsen om Børnenes Opdragelse,
der ogsaa gjælder for blandede Ægteskaber med Katholiker,
raader ogsaa kun lidet en oplyst Protestantismes Aand. At Bør
nene døbes, gjør dog ikke Sagen klar, efter Luthers egne Ord:
Das Wasser allein thufs freilich nicht", og der er kun liden
Betryggelse deri for at de virkelige blive Kristne. Paavirkning
af jødiske Anskuelser kan derved ikke forhindres, ligesom det
vilde være grusomt at fordre, at den af Forældrene, som finder
al sin Trøst og Fred i Mosaismen, skulde undlade enhver kjærlig
Omsorg forat gjøre de Skabninger, der af alle ere ham de dyre
bareste, deelagtige i det, der er hans egen Freds og Saligheds
Hjørnesteen. Vi see atter her en Stræben efter at skaffe Sand
heden Seiren ved plumpe materielle Baand, istedetfor, i urokkelig
Tillid til dens evige Guddommelighed , at lade den selv vinde
Seiren ved sin egen uimodstaaelige Kraft.
m
TYDSKE SOFISMER
Jsandhed — siger Israeliten Dr. Riesser 1) — saafremt Kristen
dommen til alle Tider havde været det, dens Bekjendere udgive
den for: en almindelig Kjærligheds-Religion endog imod dem,
der ikke dele dens Troesbekjendelse — en Broderskabs-Religion
imellem alle Mennesker, selv mellem dem, der ikke høre til dens
Skjød; — saafremt den aldrig havde øvet Uret, aldrig udsaaet
Had og Tvedragt, hverken under Spaltninger i dens egen Midte,
eller mod Anderledestroende , maatte den vel forlængst være
1 I sit Tidsskrivt Der Jude, ein Journal fiir Gewissensfreiheit".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
