Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indlæg i Jødesagen, 271
bleven den almindelige Menneskereligion. Saaledes tænker jeg;
saaledes tænke Tusinder af mine Troesforvandte med mig, der
have at gjøre Indsigelser mod Kristendommen, mindre i Egenskab
af Jøder, end i Egenskab af Mennesker overhoved". Og vi Kristne
maa ikke forarges over Skjævheden i dette polemiske Ræsonne
ment, saalænge det dog ikke staåer til at negte, at man har igjen
nem Aarhundrederne viist og viser dem Hadskhed, medens man
prædiker Kjærlighed for dem, og saalænge man, idet man praier
med Kjærlighed, overfører Hadefuldhed i Menneskesjælens hel
ligste Forestillinger og Følelser1 ? Ide Badenske Forhandlinger,
(som bemeldte Forfatter gjør til Gjenstand for sine Bemærkninger)
hvor dog de meest Dannede, de meest Oplyste af deres Tro
førte Ordet, hvor vor simple Menneskeret kvaltes i de Ord
udgydelser om Oplysning, Dannelse og Humanitet, der strømmede
ud af vore Modstanderes Mund, finde vi Yttringer af Fanatisme,
som i sin Naivitet vække Forbauselse: Tanker, som intet men
neskeligt Gemyt kan tænke over uden Gru. Det meest talende
Beviis for Kristendommens Sandhed" — saa begynder blandt
Andre et Medlem sin Tale i det første badenske Kammer —
1 Nærværende Tiders Jødehad har dog kun Næringsnidets, ikke Fanatismens
Energi: det slaaer Ingen ihjel; thi dertil mangler det Lidenskaben, saavelsom
og Lysten til at vove mere, end maaskee en 24 Timer lang Politiarrest; det
holder sig helst til de skjøreste Ting: til Vinduesruderne, hæver sig i det høieste
til Døre og Tåge, og har da kjølet sin Smule Mod og er for lang Tid tilfreds.
For ikke saa længesiden have Tidningerne berettet en Tildragelse af dette
Slags, som var en Følge af Emancipationen, en Tildragelse, der maa forekomme
mere latterlig end alvorlig. I et churhessiskt Ravnekrog havde Jøderne ved
den nye Lov erholdt Ret til at fælde en Smule Ved i Almindings-Skovene, i
Lighed med de øvrige Indvaanere. Men disses kristelige Kjærlighed agtede dog
at beholde det for sig alene. Jøderne stode imidlertid, som billigt kunde være
paa sin Ret, og beholdt den ogsaa tilsidst. Ved-Monopolisterne hevnede sig
nu, som sædvanligt, paa Jødernes Vinduesglas. Man burde for lignende Til-
fælde, gjøre det Forslag, at samtlige Jøder belagde sig med en frivillig Dør-
og Vindueskat, for solidarisk at bære den Skade paa Vinduer og Døre, som
Emancipationen muligen maatte medføre. Kun da ere deslige Begivenheder
smertelige og oprørende, naar den almene Raahed gaaer af med Seieren, —
naar en svag, elendig Lovgivning sanktioner dens Handlinger og bruger samme
til Paaskud for at kunne blive ved med Undertrykkelserne, — med eet Ord:
naar den fører tilbage til Barbariet. Have de derimod ingen videre Betydning,
end den Smule Larm, som nu en Gang paa en eller anden Viis synes at være
Frihedens uundgaaelige Ledsager, og som man, for dens Skyld maa lære at
taale, saa kan hvert forstandigt Menneske lee deraf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
