Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indlæg i Jødesagen. 277
at, under de forskjellige aandelige Straalers Gjennemtrængning,
der, i Modsats til den tidligere Isolering, udgjør vor Tids Karak
teer, det ingenlunde kan blive skarpt afgjort, (ligesom det des
uden er ligegyldigt), om en i Midten af en Religion tillige vakt
Fremadskriden ganske udelukkende er opvoxet af sammes Jord
bund, eller om den er bleven befordret ved den levende Be
rørelse med den almindelige Kulturtilstand. Er det Sidste Til
fældet, saa beviser det, at Religionen staaer i en inderlig levende
Forbindelse med sin Tids aandelige Tilstand, og veed at hente
Kraft ud af samme, uden derfor at opgive sin Selvstændighed :
dette dens eiendommelige aandige Element. At der nu siden et
halvt Sekel er indtraadt en meget levende Aandsbevægelse iblandt
Jøderne, — at en saa rask Udvikling af de religiøse Anskuelser
har fundet Sted, som den nogensinde har forekommet hos noget
hvilketsomhelst Religionsparti i et lignende Tidsrum, — at Skikke
og Sædvaner, der knytte sig til Troen formedelst flere Aarhun
dreders Overleverelse , af Mange uden Betænkning ere blevne
opgivne: det er Kjendsgjerninger, som Enhver maa iagttage, der
ikke voldsomt tillukker sine Øine for Erfaringen, eller har be
sluttet kun at see og anerkjende det, som passer til hans An
skuelse, eller som ikke haardnakket bestaaer paa, i forhaanden
værende Tilfælde, at anlægge sin Maalestok efter de Raaeste og
meest Udannede, medens man ellers bestandig pleier at bestemme
en Menigheds nationale og religiøse Aandstilstand efter de mere
Dannede i dens Midte.
Beslægtet med den nysberørte Yttring er ogsaa denne anden:
at Jøden i den nyere Tid aldrig og intetsteds er bleven seet i
Deres Tal, der tåge Dccl i frisindede Ideer og i disses Uddan
nelse". Denne Bemærkning erindrer mig om et af de fornøieligste
Indtryk, som Yttringen af hiin stupide Fordom, (for hvilken intet
Paaskud er for dumt, og intet for slet, og som bevæger sig om
iblandt de meest afstikkende Modsigelser,) nogensinde har gjort
paa mig. Da i Aaret 1830 tyende bekjendte Forfattere af jødisk
Herkomst optraadte som de talentfuldeste Forsvarere af Revo
lutionens Ideer, har heller ikke en eneste af de Modstandere,
der reiste sig mod Begge i det Bestaaendes Interesse, undladt
at tilskrive Jødedømmet deres revolutionære Tendents, det
Uhistoriske, det Adsplittede (og hvordan nu forresten disse
Yndlings-Talemaader maatte lyde) i deres Bestræbelser, samt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
